Morisker, (af sp. morisco 'maurisk'), tidligere muslimer i det middelalderlige Spanien, som efter afslutningen af den spanske Reconquista blev omvendt, ofte med tvang, til kristendommen. Moriskernes oprigtighed i troen blev tit betvivlet ligesom de jødiske conversos'. Efter en opstand blandt moriskerne blev de fra 1609 fordrevet i hundredtusindvis.