Hidalgo, (sp. af hijo de algo 'søn af noget'), spansk og portugisisk adelstitel, som kendes fra 1100-t; anvendtes om lavadelen. I 1200-t. kunne den kun arves, senere blev den også tildelt ved kongeligt privilegium. Hidalgoerne var dybt præget af Reconquistaens æresbegreber og brugte retten til at duellere indbyrdes, til det blev forbudt i 1480. I 1500-t. fik hidalgoerne kongelige forleninger, men i 1600-t. ramtes de af en generel europæisk adelskrise. Den forarmede, men stolte, omvandrende hidalgo blev en populær figur i spansk litteratur, bl.a. i Cervantes' Don Quixote af La Mancha (1-2, 1605 og 1615) og i en række pikareske romaner. Standens privilegier blev afskaffet i 1800-t., men titlen er stadig i brug. Se adel.