Spanien - geografi (Erhverv), Sammenlignet med det øvrige Vesteuropa har Spanien traditionelt været et landbrugsland, men fremstår i dag som et industri- og servicesamfund. EU-medlemskabet (1986) har især påvirket erhverv, arbejdsmarked og økonomi; nødvendige strukturændringer er blevet forceret, ikke mindst i industrien, og landets infrastruktur er blevet forbedret.

Landbruget, der tidligere var hovederhverv, har gennemgået en række ændringer i 1900-t.s sidste halvdel, men er efter europæisk målestok endnu tilbagestående; andelen af den samlede beskæftigelse er faldet fra 26% i 1970 til ca. 8% i 1996. Begrænsninger i udviklingen af landbruget ligger i de naturlige forudsætninger med ringe jordkvalitet og et tørt klima og i ejer- og dyrkningsforhold. Ca. 40% af landets areal er opdyrket, og af det opdyrkede land er ca. 10% kunstvandet; dette anvendes bl.a. til intensiv dyrkning af ris, frugt og grøntsager. Den nordlige og nordvestlige del af Spanien er kendetegnet ved mange små jordbrug (minifundier), der gennemgående kun er mekaniseret i beskedent omfang og derfor har lav produktivitet, mens sydlige områder som i Andalusien og Castilla-La Mancha domineres af ekstensivt landbrug og lav arealudnyttelse omkring store godser (latifundier); store områder anvendes fx til kvægopdræt. En landbrugsreform fra 1985 åbner dog mulighed for, at myndighederne kan ekspropriere underudnyttede landområder, som kan overdrages til landbrugskooperativer. Ved Ebrofloden og langs Middelhavskysten findes veludviklede landbrugsområder med bl.a. kunstvanding som i provinsen Murcia.

Afgrøderne omfatter bl.a. byg og hvede, der især dyrkes på La Meseta og i de sydvestlige dele af Andalusien. Sukkerroer dyrkes især i Castilla y León, og majs og kartofler i det fugtige Galicien. Vha. kunstvanding dyrkes ris i Sevilla, Valencia, Tarragona og Murcia. Vindruer dyrkes bl.a. i Navarra og Rioja i Ebrobækkenet, i La Mancha og i Andalusien ved flodsletterne omkring Guadalquivir, og Spanien er en af verdens største vinproducenter. Dyrkning af oliven anvendes især til produktion af olivenolie, hvoraf Spanien er den største producent i verden med 1/3 af den samlede produktion. Citrusfrugter dyrkes især langs Middelhavskysten. Endvidere avles grøntsager, især løg, tomater, bønner og ærter, samt frugter som æbler, meloner, figner, mandler, avocado og jordbær.

Opdræt af kød- og malkekvæg er overvejende koncentreret i de nordlige regioner, Asturien, Baskerlandet og Galicien, mens fåreavl ikke knytter sig til bestemte lokaliteter. Svineavl er udbredt i Extremadura og Galicien. Specielt i Andalusien opdrættes heste og tyre til tyrefægtning.

Skovbrug. Spaniens største skovarealer findes i de nordlige og nordvestlige egne og i visse bjergområder. Siden 1940 har udplantning af skov, bl.a. med eukalyptus og poppel, været højt prioriteret både for at øge produktionen af tømmer og som basis for papirfremstilling og for at modvirke jorderosion. Spaniens skovareal andrager knap 17% af landarealet, og den samlede årlige træproduktion er ca. 16 mio. m3 (1994). En mindre del udgør det traditionsrige naturkork fra korkegen i Andalusien og Extremadura.

Fiskeri. Spanien er en af Europas førende fiskerinationer med en årlig fangst på ca. 1,4 mio. t fisk fortrinsvis fordelt på torsk, tun, sardiner, blæksprutter og skaldyr (især muslinger og østers). Fiskerflåden på ca. 19.000 både er under modernisering, og en stor del af den opererer ved Newfoundland, Grønland, Island, De Kanariske Øer og ud for Vestafrikas kyst. De vigtigste områder for fangstlandinger og forarbejdningsvirksomheder er Galicien med Vigo og La Coruña som de største havne. Længere mod øst i Biscayen er havnebyen Bilbao den dominerende, og Andalusien har byerne Cádiz og Huelva som vigtigste fiskerihavne.

Mineraler og energi. Spanien har forholdsvis rige mineralforekomster. Historisk har forekomster af jern og kul ved De Cantabriske Bjerge i Asturien og Baskerlandet haft en stor betydning for udviklingen af nordkystens sværindustri og industrialisering, bl.a. omkring Oviedo og Bilbao. Spanien har mange, men små forekomster af bl.a. bly, kobber, zink, mangan, wolfram og uran, bl.a. i Sierra Morena; forekomsten af kviksølv i Almadén nord for Córdoba er verdens rigeste med 1/3 af verdens samlede reserver; den blev udnyttet allerede i romertiden og har en årlig produktion på ca. 500 t (1994). I Catalonien udvindes både hav- og bjergsalt. Andre råstoffer er olie og naturgas, med de største olieforekomster og indvindinger ud for Ebros floddelta i Catalonien; indvindingen er beskeden og dækker kun en lille del af Spaniens totale olie- og gasforbrug.

For at imødegå energibehovet har Spanien især siden 1970 satset på vandkraft gennem anlæggelse af flere dæmningsbyggerier og vandkraftanlæg, især i landets nordlige, nedbørsrige del. Vandkraft står for ca. 20% af Spaniens elproduktion. Resten dækkes af ni kernekraftværker (30%) samt af olie-, kul- og naturgasfyrede kraftværker. Forsøg med solenergi og ikke mindst opførelsen af store vindmølleparker (bl.a. fra Danmark) flere steder er ansatser til nye energiudvindingskilder i Spanien, der er Europas næststørste marked (efter Tyskland) for vindmøller.

Industri. Omkring 27% af den samlede arbejdsstyrke i Spanien er i år 2000 beskæftiget i industri-, bygge- og anlægssektoren, som siden 1960'erne har ekspanderet kraftigt og nu udgøres af et bredt spektrum fra traditionel nærings- og nydelsesmiddelindustri, skibsværfts-, metal- og bilindustri til avanceret elektronisk industri. Med baggrund i forekomster af kul og jern i landets nordlige del har især Catalonien været lokomotiv for den spanske industri med hovedvægt på tekstilindustri og jern- og metalindustri. I Francotiden satsede man på opbygning af en sværindustri, med stålværker bl.a. i Bilbao, El Ferrol i Galicien og Avilés i Asturien, samt industrialisering omkring Madrid og Barcelona, der i dag er landets førende industriområder. Medlemskabet af EU har styrket regionerne langs Middelhavet og det nordlige Spanien, Baskerlandet og Asturien, med vægt på modernisering af jern- og stålindustrien i byerne Bilbao, Gijón og Oviedo samt i Valencia. Aluminiumsværker er anlagt i bl.a. La Coruña, Avilés og Valladolid.

Spanien er en af verdens store skibsværftsnationer med værfter fx i El Ferrol, Matagorda nær Cádiz, Barcelona, Cartagena og Bilbao. Spaniens olieraffinaderier ligger bl.a. i Bilbao, Tarragona og langs kysten i Cartagena og i Santa Cruz de Tenerife. Tyngden af den kemiske industri med produktion af bl.a. maling, plastic, kunstgødning og kemikalier ligger i Madrid og Barcelona og mod nord i Bilbao, Santander og Gijón. Cementproduktionen foregår bl.a. i Bilbao og Sevilla, og Spanien har betydelig eksport på området. Bilindustrien er på kort tid blevet landets førende industrigren pga. en voldsom efterspørgsel på hjemmemarkedet og en betydelig eksport. Mange af verdens største bilproducenter har etableret sig med samlefabrikker i Spanien, med landets førende bilmærke, SEAT (Volkswagen), i spidsen. Der findes samlefabrikker i bl.a. Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla, Zaragoza og Palencia. I flere af disse byer er der også anden metalvareindustri med bl.a. produktion af husholdnings- og køkkenmaskiner.

Tekstil- og skotøjsindustrien har tyngdepunkt i Barcelonas industriregion og i provinserne Valencia og Alicante. Konkurrencen fra asiatiske lande har medført betydelige rationaliseringer inden for denne branche. Avanceret kommunikationsudstyr, tele- og computerudstyr og industrirobotter indgår i den elektroniske højteknologiske industri, som har haft en stærk vækst i Spanien fra 1990'erne; en del er lokaliseret i Madridregionen sammen med bl.a. anden letindustri, fødevareproduktion og entreprenørvirksomhed.

Service og turisme. Knap 2/3 af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget i servicesektoren, som især domineres af turismetilknyttede erhverv, og den turist- og servicerelaterede andel af BNP er næsten lige så stor. Spanien har en omfattende turisme; fra januar til november 2005 var besøgstallet 52,4 mio., hovedparten kommer fra nabolandene Frankrig og Portugal samt Tyskland og Storbritannien; det årlige besøgstal er stigende, og man forventer at modtage ca. 75 mio. turister i 2020. De store turistkoncentrationer er på Balearerne og De Kanariske Øer, langs kyststrækningerne samt i Madrid og Barcelona. Særlig kyststrækningerne ved Middelhavet, Costa Brava, Costa Dorada og Costa del Sol, er besøgt af såvel spanske som udenlandske turister, men også store byer som Segovia, Salamanca, Bilbao, Sevilla, Granada og Córdoba er yndede turistmål pga. deres historiske monumenter og andre turistattraktioner.

Læs videre om den spanske infrastruktur eller læs om Spanien generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig