Tajo er den længste flod på Den Iberiske Halvø med en samlet længde på 1006 km; heraf løber de 731 km i Spanien, resten i Portugal. På en 45 km lang strækning danner floden grænse mellem de to lande.

Faktaboks

Etymologi

af latin Tagus

Også kendt som

portugisisk: Tejo

Floden har sit udspring i Sierra de Albarracín nær Toledo i det østlige Spanien, og den udmunder i Atlanterhavet ved Lissabon.

Tajo afvander et område på 81.600 km2. Floden benyttes til kunstvanding og vandkraft gennem flere dæmningsbyggerier; en dæmning, kort før floden løber ind i Portugal, har dannet en 92 km lang sø.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig