Álava, sydligste af de tre baskiske provinser i Nordspanien, SØ for Bilbao; 2963 km2, 299.957 indb. (2006). Provinsen består af sletten La Llanada, der omkranses af Vitoria-bjergene i nord og De Cantabriske Bjerge i syd. Provinsens vigtigste erhverv er landbrug med produktion af hvede, druer og rødbeder samt metallurgisk industri, koncentreret i og omkring provinshovedstaden og industribyen Vitoria. Tre fjerdedele af Álavas indbyggere bor i Vitoria. Provinsen rummer talrige interessante levn fra keltisk tid (ca. 500 f.Kr.), romersk tid (ca. 200 f.Kr.) og romansk tid (1200-t.).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.