Birkenhead, havneby beliggende vest for Liverpool i det vestlige England; 143.000 indb. (2011). Byen er opstået omkring skibsværft og industrihavn i forbindelse med Liverpools handel med Amerika og kolonierne i 1800-t. Englands første jernskib blev bygget her i 1829. Byen har kornhandel og møllerier samt blandet industri (sæbefabrikker ved Port Sunlight). En jernbanetunnel (1886) og biltunnel (1934) forbinder Birkenhead med Liverpool, og det nationale motorvejsnet omfatter også Birkenhead.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.