Ramsgate
Ramsgate set fra luften. Foto fra 2018.

Ramsgate er en by i det sydøstlige England, beliggende i Kent ved kysten til Den Engelske Kanal. Ramsgate har 40.500 indbyggere (2011). Byen er ferie- og badested og har fiskeri- og trafikhavn samt en moderne marina.

Ramsgate var ifølge overleveringen landingsplads for germanernes invasion i 449, anført af Hengist og Horsa. 1500-året for dette blev i 1949 markeret af en gruppe danske roere, der sejlede vikingeskibet Hugin, en kopi af Gokstadskibet (se Gokstadfundet), til Ramsgate. Skibet blev overdraget til byen og er i dag en af byens attraktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig