Glasgow domkirke, Saint Mungo's Cathedral, fra 1100-t.

.

Glasgow City Chambers, der er hjemsted for byrådet, blev bygget 1882-88. Arkitekt var skotske William Young.

.

Glasgow, Skotlands største by, 590.500 indb. (2011), Greater Glasgow 1,75 mio. indb., beliggende omkring floden Clyde i SV-Skotland, 30 km fra vestkysten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Glasgow kommer af keltisk Glas Ghu 'grøn dal'.

Langs floden ligger store havneområder med skibsværfter og industri. Industrien, som også er flyttet til aflastningscentre (new towns) i Glasgows periferi, omfatter bryggerier, trykkerier og tekstil-, fødevare-, kemikalie- samt tobaksfremstilling. Fra omkring år 2000 har IT-industri og finans stået for en stor del af byens økonomi. Liberale erhverv, handel og administration findes overvejende på flodens nordlige bred. Glasgow er center for en række uddannelser og kulturelle institutioner. Trafikalt gennemkrydses byen af floderne Forth and Clyde, jernbanelinjer og motorvej M8, og nærtrafikken varetages bl.a. af en lokal undergrundsbane.

Det industrielle gennembrud og handelen over Atlanten gjorde i 1800-tallet Glasgow til det britiske imperiums næststørste by med skibsværfter, tung jernindustri, tekstilindustri m.m. Byen blev samtidig en hastigt voksende, slumpræget arbejderby, som også opslugte meget af den ældre købmandsbys bedre kvarterer. Blandt de nedrevne bygninger var det gamle universitets renæssancebygning, der gav plads for en godsbanegård. University of Glasgow ligger nu, ligesom byens store museum, ved Kelvingrove Park mod nordvest; i centrum ligger det tekniske University of Strathclyde og mod øst domkirken Saint Mungo. Nord for Clyde, mellem universiteterne, ligger museer, biblioteker, teatre, kirker, butikker og indkøbscentre samt Glasgow School of Art af arkitekten C.R. Mackintosh. Byen har 70 parker, og forstadskvartererne breder sig i alle retninger.

1850-1950 havde byen ry for at være Europas mest snavsede by og for at have de værste slumområder. Fra 1880'erne og især efter 2. Verdenskrig blev der foretaget store saneringer. Glasgow Kommune opkøbte og nedrev i tusindvis af forslummede ejendomme og blev Europas måske største kommunale jordejer; nye arbejderforstæder og aflastende New Towns blev opbygget, bl.a. Cumbernauld, East Kilbride og Bishopton. City blev inddraget i vidtspændende byfornyelsesprogrammer med omfattende facaderensninger og styrket med erhvervsfremmende initiativer, der omfattede let industri, indkøbscentre og service samt opførelsen af et stort udstillings- og kongrescenter i et opfyldt dokområde.

Arkitektur og museer

Glasgows byplan karakteriseres ved sin regelmæssighed, og der findes kun få bygninger fra før 1800-tallet. Den ældste bydel ligger omkring Central Station. Det religiøse livs mangfoldighed i 1800-tallets Glasgow afspejles i kirkebygningerne. Domkirken Saint Mungo stammer fra 1100-tallet, men blev hårdhændet restaureret i midten af 1800-tallet. University of Glasgow (grundlagt i 1451) har en hovedbygning i nygotisk stil; University of Strathclyde (grundlagt i 1964) har en kunstsamling, Hunterian Art Gallery, med en vægtig repræsentation af skotske kunstnere fra 1800- og 1900-tallet samt af James Whistlers arbejder. Glasgow Art Gallery and Museum rummer en fornem samling af europæisk kunst fra 1400-1900-tallet, mens Burrell Collection spænder over europæisk kunst fra middelalder til impressionisme.

Historie

Glasgow opstod omkring en kristen menighed, grundlagt i ca. 600 af Sankt Kentigern/Mungo (død i ca. 612), og den nuværende gotiske domkirke, som rummer hans grav, menes bygget over det oprindelige kapel. Byen fik købstadsprivilegier i 1450, og University of Glasgow, Skotlands ældste efter University of Saint Andrews, blev oprettet i 1451.

Glasgows historie har vekslet mellem vækst- og nedgangsperioder. I 1700-tallet gav kolonialvarer som tobak, rom og sukker velstand, indtil USA's uafhængighed bremsede handelen; sukkerraffinering forblev dog en vigtig aktivitet. Hovedvægten i 1800-tallet lå først på eksport af primært bomuldstekstiler, der imidlertid næsten gik i stå, da Den Amerikanske Borgerkrig standsede leverancerne af råbomuld, dernæst på sværindustri, kul, jern og stål, og ikke mindst på de store skibsværfter langs floden Clyde, som byggede kongeskibet Britannia og flere af rederiet Cunards oceandampere.

Byen blev hårdt ramt af de industrielle kriser efter 1. og 2. Verdenskrig og blev berygtet for fattigdom, vold og kriminalitet, men siden 1980'erne har den fået en renæssance. Glasgow Green (1662) var den første offentlige park i det nuværende Storbritannien, og byens undergrundsbane er den ældste efter Londons. Glasgow var europæisk kulturby i 1990 og britisk arkitekturby 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig