Penninerne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Penninerne, eng. Pennines, bjergområde i det nordlige England, der strækker sig fra Trent i syd til den skotske grænse i nord. Det kaldes ofte for Englands rygrad. Området, der danner vandskellet mellem Det Irske Hav og Nordsøen, har lynghede i de tørre egne og tørvemoser i de fugtige. Erosion, især under sidste istid, har afrundet toppene og uddybet dale og kløfter. Vandgennemstrømning har flere steder dannet grotter. Højeste punkt er Cross Fell (893 m) i Cumbria. Brydning af kalksten samt fårehold var traditionelt vigtige erhverv i Penninerne, men turisme har fået meget stor og voksende økonomisk betydning. Tre nationalparker ligger i området, og der blev i 1965 anlagt en 417 km lang vandresti, The Pennine Way, fra Edale i Derbyshire i syd, igennem Peak District og Yorkshire Dales til Northumberland i nord.

Geologi

Den 225 km lange bjergkæde er opbygget af tykke kultidsaflejringer, som hviler på et underlag af kaledonisk foldede ordovicisk-silure skifre fra mikrokontinentet Avalonia. På overgangen Karbon-Perm for ca. 290 mio. år siden blev kultidsaflejringerne hævet, kippet mod øst og svagt foldet, så de ældste dannelser, kultidskalken og Millstone Grit, nu er blottet i de centrale bjerge. Her danner kultidskalken spektakulære karstlandskaber med dybe kløfter og huler. Øst og SV for det centrale hævningsområde er bevaret yngre aflejringer med stenkul, som danner grundlag for udstrakt minedrift. I de centrale Penniner blev bly- og zinkmalm brudt fra romertiden frem til 1700-t.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
sthornval
25/02/2014
Redaktionen
08/04/2013
Oprindelige forfattere
AsBe
01/02/2009
KBri
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki