Bell Rock, Inchcape Rock, sandstensrev ud for Skotlands østkyst 19 km SØ for Arbroarth. Revet, der er 600 m langt, hæver sig kun 1/2 m over havoverfladen ved lavvande og er til fare for skibstrafikken i området; 70 skibe forliste her under en storm i 1799. Der har stået et fyr på revet siden 1811.