Orkneyøerne er en øgruppe umiddelbart nord for Skotland, adskilt herfra af det 10 kilometer brede stræde Pentland Firth; 976 km2, 21.300 indbyggere (2011). Øgruppen omfatter 67 øer, hvoraf de 20 er beboede, den største er Mainland med hovedbyen Kirkwall og havnebyen Stromness. Øen Flotta er center for servicering af flere oliefelter i Nordsøen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
engelsk Orkney eller Orkney Islands
Orkneyøerne hører til Skotland og Storbritannien og er repræsenteret i de to parlamenter. Øernes nationale råd er Orkney Islands Council, og øerne har siden 2007 haft sit eget flag som er rødt med et blåt kors, kantet med gult.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.