Northumberland

Northumberland, nordligste amt (county) i England; 5032 km², 316.000 indb. (2011). Morpeth er amtets administrative center. I bjergene Cheviot Hills mod vest, der har højder op til 800 m, grænser amtet op til Skotland. Amtet er her tyndtbefolket, og landskabet er ujævnt og klipperigt med højmoser. Floderne Rede og Tyne har deres udspring i Cheviot Hills, og de skærer sig dybt ned i landskabet. Mod øst afgrænses amtet af Nordsøen og går her over i flade kystsletter. Store områder af de vestlige, bjergrige landskaber og kysten er fredet, bl.a. øen Holy Island med klostret Lindisfarne. Klimaet er køligt med hårde vintre og kølige somre især i bjergegnene, og der er ofte tåge i kystområderne.

På kystsletterne findes store, højtmekaniserede landbrug med dyrkning af især byg og husdyrhold (får og kreaturer). Amtets mest industrialiserede og befolkningstætte egne er omkring floderne Blyth og Tyne mod syd med bl.a. maskinproduktion og udflyttede industrier fra Newcastle i naboamtet. Den tidligere så vigtige kulmineindustri er i dag stort set ophørt, og minerne er lukket på nær en.

Hadrians Mur fra ca. 128 står stadig som et vidnesbyrd om den romerske tilstedeværelse i området. I 500-t. dannede sakserne kongedømmet Bernicia, og i 600-t. blev området mellem floderne Forth og Humber omtalt som Northumbria. Herfra udgik et vigtigt kristent missionsarbejde til andre dele af øriget, bl.a. fra Lindisfarne. I tiden mellem normannernes erobring af Nordengland efter 1066 og den engelsk-skotske personalunion 1603 var området præget af grænsekrige mellem Skotland og England.