• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Penninerne

Oprindelige forfattere AsBe og KBri Seneste forfatter sthornval

Penninerne, eng. Pennines, bjergområde i det nordlige England, der strækker sig fra Trent i syd til den skotske grænse i nord. Det kaldes ofte for Englands rygrad. Området, der danner vandskellet mellem Det Irske Hav og Nordsøen, har lynghede i de tørre egne og tørvemoser i de fugtige. Erosion, især under sidste istid, har afrundet toppene og uddybet dale og kløfter. Vandgennemstrømning har flere steder dannet grotter. Højeste punkt er Cross Fell (893 m) i Cumbria. Brydning af kalksten samt fårehold var traditionelt vigtige erhverv i Penninerne, men turisme har fået meget stor og voksende økonomisk betydning. Tre nationalparker ligger i området, og der blev i 1965 anlagt en 417 km lang vandresti, The Pennine Way, fra Edale i Derbyshire i syd, igennem Peak District og Yorkshire Dales til Northumberland i nord.

Geologi

Den 225 km lange bjergkæde er opbygget af tykke kultidsaflejringer, som hviler på et underlag af kaledonisk foldede ordovicisk-silure skifre fra mikrokontinentet Avalonia. På overgangen Karbon-Perm for ca. 290 mio. år siden blev kultidsaflejringerne hævet, kippet mod øst og svagt foldet, så de ældste dannelser, kultidskalken og Millstone Grit, nu er blottet i de centrale bjerge. Her danner kultidskalken spektakulære karstlandskaber med dybe kløfter og huler. Øst og SV for det centrale hævningsområde er bevaret yngre aflejringer med stenkul, som danner grundlag for udstrakt minedrift. I de centrale Penniner blev bly- og zinkmalm brudt fra romertiden frem til 1700-t.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Penninerne Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik