Edgar Ædling, Edgar Atheling, 1053- ca. 1125, engelsk konge 1066, sønnesøn af Edmund 2. Jernside. Edgar blev udråbt til konge, da Harald 2. Godwinson faldt i Slaget ved Hastings, men måtte derefter overgive sig til Vilhelm 1. Erobreren. Han flygtede siden til Nordengland og angreb med støtte fra en dansk flåde Northumberland i 1069. Efter forsoning med Vilhelm 1. fik Edgar Ædling i 1097 med magt gjort sin søstersøn Edgar til konge af Skotland. Edgar Ædling var den sidste mandlige efterkommer af den angelsaksiske kongeslægt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.