Faktaboks

Johan uden Land

John Lackland

Født
24. december 1167
Død
19. oktober 1216

Johan uden Land var konge af England fra 1199. Han var den yngste søn af Henrik 2. Johans regeringstid var kendetegnet ved en serie af uheld, som begyndte med tabet af Normandiet i 1204.

Bestræbelserne på at tilbageerobre grevskabet Normandiet krævede alliancepartnere på kontinentet og skatteudskrivninger hjemme, og i en periode med et stærkt stigende prisniveau var det en strategi, som langt oversteg landets resurser.

Johans mangel på popularitet forstærkedes af, at hans modstand mod Stephen Langton, pavens kandidat til besættelsen af bispesædet i Canterbury, førte til, at Innocens 3. i 1208 lagde England i interdikt og ekskommunikerede kongen personligt.

Ved at hylde paven som sin lensherre vandt han en allieret i kampen mod Filip 2. August af Frankrig, men Slaget ved Bouvines i 1214 markerede det endelige sammenbrud for hans koalitionspolitik, og den ulmende uro i hjemlandet slog ud i egentlig borgerkrig.

I sin svækkede position indvilligede Johan nu i en stærk begrænsning af sin økonomiske handlefrihed ved i 1215 at acceptere dokumentet Magna Charta. Innocens 3. frigjorde dog Johan fra hans løfter til magnaterne, og han var fortsat i gang med at kvæle oprøret, da han det følgende år døde. Tilnavnet Lackland refererer til, at Johan i modsætning til sine ældre brødre ikke straks ved sin fødsel modtog kontinentale godser af sin far.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig