Magna Carta

Dokumentet er et af middelalderens kendteste. Det har form som en overenskomst mellem kongen og landets største jordbesiddere. Den umiddelbare anledning til udfærdigelsen af Magna Carta var Johans katastrofale og kostbare udenrigspolitik, som sammenholdt med en systematisk udsugning gennem konstant udskrivning af nye skatter af adelen havde efterladt England i en permanent borgerkrigslignende tilstand.

Dokumentet består af 63 paragraffer, som havde til formål at lægge loft over kongens muligheder for at udnytte sin position som feudalherre og dermed hans mulighed for at brandskatte stormændene.

Eksempler på skatter, der blev afskaffet med Magna Carta, var den betaling, auxilium, som skulle betales til kongen, når en adelsmand bortgiftede en datter, eller den relevium der skulle erlægges ved en adelsmands død. Tilsvarende afskaffedes kongens ret til at udnævne sig selv til værge for en mindreårig arving med fuld rådighed over godsets værdier og med retten til at sælge formynderskabet til den højestbydende. Magna Carta gav desuden kirkelige rettigheder, retten til retfærdig rettergang under medvirkning af nævninge samt beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig fængsling (habeas corpus).

Det vilkårlige afgiftsniveau under Johan var på mange måder blot en videreførelse af forgængerens politik, og når Magna Carta vandt så stor berømmelse, skyldes det især, at man her for første gang forsøgte at opstille egentlige retningslinjer for kongemagtens udøvelse. Johan måtte således i § 39 love, at ingen fri mand måtte fængsles eller fratages sine rettigheder eller besiddelser undtagen ved dom af hans ligemænd eller ved landets love, og i § 40 love ikke at ville sælge noget og nægte eller forsinke ret og retfærdighed.

At disse paragraffer kun havde til formål at beskytte de få frie jordbesiddere, har ikke rokket ved eftertidens opfattelse af, at vi her står med stadfæstelsen af et princip om individets rettigheder, som danner basis for hele vor moderne retsopfattelse. Selvom Magna Carta således ikke var en frihedsdeklaration i snæver forstand, finder man i bekræftelsen af byernes privilegier (§ 13) og købmændenes ukrænkelighed (§ 41) en hensyntagen til befolkningsgrupper, som ikke var en del af adelsaristokratiet.

Frihedsbrevet blev til i en ekstraordinær politisk situation, og med Johans død året efter udstedelsen af Magna Carta blev de mest vidtrækkende krav til kongemagten snart irrelevante. De senere revisioner af dokumentet, sidste gang i 1225, var i langt højere grad udtryk for et samarbejde mellem kongemagt og højadel, hvilket uden tvivl er en væsentlig del af forklaringen på, at Magna Carta så længe kunne bevare sin status som The Bible of the English Constitution.

• Johan Uden Land
• middelalderen
• habeas corpus
• Storbritanniens forfatning