Rosekrigene, en række krige 1455-85 mellem de to engelske adelshuse York og Lancaster.

I kraft af at de nedstammede fra Edward 3.s sønner, gjorde begge huse krav på den engelske trone.

Krigene blev senere kaldt Rosekrigene på grund af slægternes formodede våbenmærker, Lancasters røde og Yorks hvide rose.

Lancasterslægten havde siddet på tronen siden 1399, og Yorks tronkrav havde baggrund i den svage regering fra 1422 under den umyndige Henrik 6. og i, at Richard, hertug af York, blev indsat som rigets beskytter, da Henrik blev sindssyg i 1453.

Krigenes første fase blev indledt med Slaget ved St. Albans 22.5.1455, hvor Henrik forsøgte at generobre kontrollen over riget. Yorkpartiet sejrede dog og var også den stærke part i de to følgende slag, på Blore Heath i 1459 og ved Northampton 1460. Richard blev dræbt ved Wakefield samme år, men hans søn Edward slog kort efter, i 1461, en Lancasterhær ved Mortimers Cross og blev kronet som Edward 4.

Krigenes næste fase begyndte i 1469 og skyldtes uenighed inden for Yorkpartiet. Det lykkedes George, hertug af Clarence (1449-78) og bror til Edward, med hjælp fra den franske kong Ludvig 11. og Henrik 6.s dronning, Margrete af Anjou, at få afsat Edward og genindsat Henrik 6.

Efter et kort ophold i Nederlandene, hvor han fik støtte fra Burgund, vendte Edward hjem i 1471 og sikrede sig tronen i Slaget ved Tewkesbury.

Krigene gik ind i sidste og afgørende fase med Edwards død i 1483. Bl.a. fordi hans bror Richard 3. tilsidesatte nevøen Edward 5.s tronkrav, sluttede mange fra Yorkpartiet op om Lancasters nye håb, Henry Tudor.

Denne alliance besejrede og dræbte med fransk hjælp Richard i Slaget på Bosworth Field 22.8.1485.

Henrik 7. Tudor giftede sig i 1486 med Edward 4.s datter Elizabeth og forenede hermed York og Lancaster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig