Chamberlain, (eng. 'kammerherre', afledt af chamber 'rum', af lat. camera 'hvælving'), engelsk embedsmand, der i tiden efter den normanniske erobring (1066) administrerede kongens hushold og finanser. Embedet blev i 1100-t. arveligt og ceremonielt, da den kongelige finansforvaltning gradvis blev lagt ind under et særskilt embede, se Exchequer.