Faktaboks

Karl 1. Stuart

Charles 1. Stuart

Født
19. november 1600
Død
30. januar 1649

Karl 1. Stuart var konge af England, Skotland og Irland fra 1625. Han var søn af Jakob 1. Stuart og Anne af Danmark.

Faderens hof var præget af verdensfjern teoretiseren over kongers ubegrænsede magt og monarkers guddommelige rettigheder. Disse idéer, som stod i stærk kontrast til Elizabeth 1.s fleksible tolkning af sin egen rolle, satte sig dybe spor hos den unge Karl, som i forvejen var en indadvendt, sky natur, uvillig til at lytte til andre. Han udviklede sig derfor til en selvhøjtidelig, kontaktsky skønånd, som sværmede for italiensk kunst og kultur og plejede urealistiske forestillinger om sin fremtidige rolle.

Da Karl 1. efter tronbestigelsen søgte at praktisere sine absolutistiske statsteorier, var konflikt med Parlamentet uundgåelig. I 1629 nægtede det at bevilge de skatter, som kongen ønskede. Karls svar var at hjemsende det, og indtil 1640 regerede han i realiteten enevældigt uden Parlamentets medvirken. Til puritanernes forbitrelse svingede han samtidig den engelske kirke i katolsk retning, hvilket mange mente skete under indflydelse af hans dronning, den franske prinsesse Henriette Marie.

I 1640 tvang uro i Skotland og oprør i Irland ham imidlertid til atter at indkalde Parlamentet (Det Lange Parlament) for at blive i stand til at rejse midler til hæren. Dermed kunne utilfredsheden med hans regering artikuleres politisk, og vejen til konfrontation lå åben. Den kom to år senere i form af Den Engelske Borgerkrig 1642-49, som endte med kongens nederlag, tilfangetagelse og sluttelige henrettelse 30.1.1649 efter dom for højforræderi. Med Karl 1. døde også absolutismen som mulig statsform i England.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig