Maria af Modena, egl. Marie Beatrice d'Este, Mary of Modena, 5.10.1658-7.5.1718, dronning af England, datter af hertugen af Modena. Maria ægtede i 1673 den senere Jakob 2. Som katolik var hun ikke populær i den engelske offentlighed, og under konflikten mellem kongen og Parlamentet blev hun beskyldt for at øve indflydelse i fransk og papistisk retning. Hun måtte ved The Glorious Revolution i 1688 flygte til Frankrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.