Richard Arkwright, 1732-1792, britisk fabrikant og opfinder. Arkwright var oprindelig barber og parykmager i Preston, men blev hurtigt opmærksom på de muligheder, der lå i industrialiseringen af tekstilindustriens enkelte komponenter, først og fremmest spinding. Han forstod at udnytte og forbedre andres opfindelser, fx James Hargreaves' "Spinning Jenny". I 1771 begyndte han at udnytte vandkraft som energikilde, hvilket medførte oprettelsen af egentlige tekstilfabrikker, først i Cromford, senere i Derbyshire.