Danelagen, (af daner og glda. lagh 'lov' i bet. 'lovområde'), Danelaw, område i England, Northumbria, East Anglia og dele af Mercia, som de danske vikinger i 876-80 bosatte sig i efter at have erobret det tiåret forinden. Selvom vikingerne mistede deres politiske selvstændighed inden 920 og måtte underkaste sig engelske konger, kunne de lokalt fortsætte med at følge dansk sædvane. Derved fik områdets ret og administration et dansk præg, som stadigvæk efter år 1000 adskilte det fra resten af England og gav det navnet Danelagen. Skiftende konger anerkendte Danelagens særstilling, men søgte dog også at gøre nye love fælles med det øvrige England, som det fx ses i Kong Edgars fjerde lov fra 962/63. Det danske præg berørte procesformer og bødesatser, men Danelagens afgrænsning er usikker, idet det danske præg havde forskellig udbredelse i området.