Deira, angelsaksisk kongedømme mellem floderne Humber og Tees i Northumbria. Deira opstod som kongedømme ca. 550, men fra midten af 600-t. hørte det under kongeriget Bernicia. I 877 blev Deira overtaget af vikingekongen Halvdan; i 954 kom området under engelsk herredømme.