Irland – geografi, Denne artikel om Irlands geografi beskriver de 84% af øen Irland, der hører ind under Den Irske Republik.
Irland - geografi
Befolkning
Befolkningen er overvejende af keltisk oprindelse med mindre angelsaksiske og skandinaviske islæt. Fra midten af 1800-t. blev befolkningsudviklingen præget af voldsomme omvæltninger. Hungersnød som følge af en kartoffelsygdom i 1840'erne medførte døden for op mod 1 mio. irere og en voldsom emigration. Fra 1840-1920 udvandrede ca. 4,5 mio. irere, først især til USA og senere hovedsagelig til Storbritannien. Befolkningstallet blev næsten halveret i de følgende hundrede år efter 1840. Først efter 1961 begyndte det at stige svagt, bl.a. som følge af en efter europæisk målestok høj fødselshyppighed. Irland har i begyndelsen af 2000-t. en befolkningstilvækst på 2%; ca. halvdelen af væksten skyldes indvandring. De vestlige egne og landdistrikterne prægedes af afvandring helt frem til 1991. I 1990'erne var 1/3 af dem, som er født i Irland, bosat uden for landet. En særlig irsk befolkningsminoritet er det rejsende folk, også kaldet tinkers. De anslås at udgøre ca. 23.000 ikke-bofaste.
Provinser og amter i Irland med indbyggertal (2002)
Leinster | 2,1 mio. | |
---|---|---|
Carlow | 46.000 | |
Dublin | 1,12 mio. | |
Kildare | 163.900 | |
Kilkenny | 80.300 | |
Laoighis | 58.800 | |
Longford | 31.100 | |
Louth | 101.800 | |
Meath | 134.000 | |
Offaly | 63.700 | |
Westmeath | 71.900 | |
Wexford | 116.600 | |
Wicklow | 114.700 | |
Munster | 1,1 mio. | |
Clare | 103.300 | |
Cork | 447.800 | |
Kerry | 132.500 | |
Limerick | 175.300 | |
Tipperary | 140.100 | |
Waterford | 101.500 | |
Connaught | 464.300 | |
Galway | 209.100 | |
Leitrim | 25.800 | |
Mayo | 117.400 | |
Roscommon | 53.800 | |
Sligo | 58.200 | |
Ulster (del af) | 246.700 | |
Cavan | 5650 | |
Donegal | 137.600 | |
'Monaghan | 52.600 |
Erhverv
En meget lav erhvervsfrekvens for kvinder og et højt fødselstal medfører, at kun ca. halvdelen af befolkningen er på arbejdsmarkedet. Irland blev indtil midten af 1990'erne i EU regnet som et af de medlemslande, der havde særligt behov for støtte til infrastruktur og regionalhjælp for at afhjælpe fattigdom og strukturel arbejdsløshed. Landet havde da en høj arbejdsløshed – 15-17%. Herefter vendte udviklingen; siden 2000 har arbejdsløsheden ligget på 4-5%, og Irland betegnes undertiden som "Den Keltiske Tiger", idet landet har haft vækstrater, der lå på højde med de sydøstasiatiske "tigerøkonomier". Beskæftigelsen er fordelt på landbrug, 8%, fremstillingsvirksomhed og byggesektoren, 29%, privat og offentlig service, 64% (2002).
Der er en vis regional ulighed. Indkomsterne ligger over gennemsnittet i Dublin og i amtet Kildare øst for Dublin. De fattige områder ligger helt mod vest og i grænseområderne op til Nordirland.
Industrien
Industrien blev efter oprettelsen af Den Irske Fristat i 1921 baseret på forarbejdning af landbrugsprodukter (slagterier, sukkerraffinaderier og bryggerier) og en importerstattende produktion. De små selvejerbrug skulle støttes, og import af engelske industrivarer begrænses. Erhvervsfremmeordninger blev etableret fra 1958 for at gøre det fordelagtigt for udenlandske koncerner at investere i Irland, bl.a. en lav firmaskat på 0-10% og etableringsstøtte. Erhvervsudviklingen blev koordineret gennem et nationalt erhvervskontor, IDA, Irish Development Agency, og indsatsen har bl.a. betydet, at der er tilgået Irland en del udenlandske investeringer inden for kemisk industri og elektronikindustri; fx har Apple etableret en computersamlefabrik i Cork, og generelt har Irland haft en kraftig vækst i industrien siden 1960'erne med etableringer af kapitalintensive og eksportorienterede virksomheder. Tilstedeværelsen af engelsksproget arbejdskraft og et lavt lønniveau har haft betydning for disse investeringer. En stor del af industrien er præget af små virksomheder rettet mod det nationale marked. En del af de traditionelle industribrancher er gået tilbage, og flere byer, bl.a. Dublin, har oplevet en egentlig afindustrialisering. Investeringer i vækstbrancher som kemisk industri, computerteknologi, elektronik og optiske instrumenter har dog skaffet flere arbejdspladser. Logistisk har Irland haft et transportproblem i forhold til markederne i Europa, og internt har infrastrukturen været rettet mod Dublin. Havnebyerne på øst- og sydkysten er orienteret mod Storbritannien og kontinentet.
Landbrug
80% af Irlands areal anvendes til landbrug, men kun 20% er opdyrket, resten er permanente græsgange. Landbruget var indtil 2. Verdenskrig Irlands vigtigste erhverv, og vurderet ud fra eksport fortsatte denne rolle i mange år; efter Irlands indtræden i EF i 1973 fik landet del i store EF/EU-støtteordninger. Landbruget bidrager med 5% af BNP (2002). Landbrugseksporten var tidligere helt afgørende, men udgør nu kun omkring 10% af eksporten og domineres af fedekalve/køer, mejeriprodukter og svinekød, men der eksporteres også korn, får og uld. Storbritannien aftager en stor del af den irske landbrugseksport.
Landbrugene er typisk familiebrug og vokser i gennemsnitsstørrelse fra vest mod øst og syd, hvor jordens dyrkningsmæssige kvalitet er bedre. Der er 141.000 brug; deres gennemsnitsareal er vokset betydeligt de senere år, og er på 31 ha (2000). Halvdelen af brugene har specialiseret sig i kødkvæg, mens 19% er specialiseret i mælkeproduktion. Dyrkning af kartofler, byg og hvede er koncentreret i provinsen Leinster syd for Dublin, mens kvægopdræt især findes i provinsen Munster i den sydvestlige del af landet
Råstoffer. I Irland udvindes bly og zink samt i mindre omfang sølv og kobber. Gas udvindes fra et offshorefelt ud for sydkysten.
Landskab
Irland består af et stort centralt, lavtliggende område, som omkranses af lave bjerge ud til kysterne. Bjergene er typisk under 450 m; højeste bjerg er Carrauntoohill i SV med 1041 m. Det centrale område har en jævn overflade 60-120 m over havet og består af en stor nederoderet kalkstensflade. Denne flade afvandes af Irlands største flod, Shannon, og dens bifloder. Pga. det centrale områdes geologi og svage hældningsgradienter ligger grundvandsspejlet højt, og især i den nordlige del findes store moseområder med en betydelig tørveproduktion. Tørv indgår fortsat som en væsentlig energikilde i produktion af varme og el (20%). Syd for en linje Galway Bay-Dublin brydes det flade landskab af lave bjerge (300-600 m), dannet under den hercyniske foldning. Under den seneste istid var den nord- og vestlige del af Irland isdækket, og det centrale lavland er dækket med moræneaflejringer fra denne periode, men nogle steder er den kalkholdige undergrund blottet. Kystbjergene i NV er dannet under den kaledoniske foldning. Kysten er her stærkt indskåret med dybe bugter bl.a. ved Donegal og Sligo ind til det bagvedliggende lavland. I SV er bjergene dannet under den hercyniske foldning og når helt ud til Atlanterhavet. Mellem bjergene danner dybt indskårne bugter naturlige havne. Bjergene syd for Dublin har skabt grundlag for den største udnyttede granitforekomst på De Britiske Øer.
Skovhugst efterfulgt af overgræsning har frem til 1921 ødelagt den naturlige skov. I dag er knap 3% af Irlands areal dækket af skov.
Klima
Irland har et nedbørsrigt, tempereret kystklima med milde vintre. Gennemsnitstemperaturen er i januar 4-7 °C, varmest i sydvest ud mod Golfstrømmen i Atlanterhavet, og i juli 14-16 °C, varmest i sydøst. Nedbørsmængden er aftagende fra vest mod øst, fra 1530 mm til 760 mm ved Dublin.
Læs mere om Irland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.