Faktaboks

Etymologi
Den nutidige irske betegnelse Eire kommer fra det oldirske Eriu, navnet på en national gudinde i Irlands forhistorie.
Officielt navn
Éire eller på engelsk Ireland.
Dansk navn
Irland
Styreform
Parlamentarisk republik
Hovedstad
Dublin
Indbyggertal
5.149.139 (2022)
Areal
69 km²
Indbyggere pr. km²
71 (2019)
Officielt/officielle sprog
Irsk og engelsk.
Religion
Romersk katolske 68,8 %, protestanter 3,6%, ortodokse kristne 1,3 %, muslimer 1,7 %, andre eller uspecificeret religion 7,8 %, ingen religion 17,8% (2022).
Nationaldag
Skt Patricks Dag den 17. marts markerer Irlands skytshelgens død ca. 461.
Statsoverhoved
Michael D. Higgins (siden den 11. november 2011).
Statsminister
Taoiseach (svarende til statsminister). Leo Varadkar (siden december 2022).
Møntfod
euro
Symbol
Keltisk harpe i gult på blå baggrund (statens våbenskjold). Dertil kommer en række ikke officielle symboler f.eks. den grønne shamrock (en slags trekløver).
Valutakode
EUR
Nationalsang
Amhrán na bhFiann ('soldatens sang')
BNP pr. indb.
711.511 (2022)
Flag
.
.

Irland er en demokratisk-parlamentarisk republik, der ligger på øen af samme navn. Øen Irland, der er den næststørste af De Britiske Øer, er afgrænset mod øst af Det Irske Hav og mod vest af Atlanterhavet. Republikken udgør 84 procent af øen Irlands samlede areal. De resterende 16 procent udgøres af Nordirland, der er en selvstyrende del af Det Forenede Kongerige (til daglig kaldet Storbritannien).

På grund af den relative isolation fra både kontinentet og Storbritannien i forhistorien og den tidlige middelalder udviklede befolkningen både kulturelle og sproglige særtræk, men siden 1200-tallet har øen politisk, kulturelt og økonomisk været domineret af England.

Befolkningen har været delt mellem indfødte – for det meste katolske – irere og protestantiske indvandrere fra Skotland og England. Konflikten mellem dem førte i 1921 til en deling af øen og kort efter til oprettelsen af den uafhængige Irske Fristat med Dublin som hovedstad.

Irlands geografi og klima

Irland 900
Kort over Irlands kongedømmer omkring 900 på et tidspunkt, hvor flere små kongedømmer er smeltet sammen til større regionale. Desuden viser kortet de tre historiske provinser Munster, Leinster og Connacht, mens Ulaid og Northern O'Neill bliver til den fjerde, Ulster. De sorte prikker angiver vikingernes byer.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Efter at have været landfast med Storbritannien og det europæiske kontinent faldt vandstanden efter den sidste istid, så Irland i 7000-6500 f.v.t. blev en ø. Den fik nogenlunde samme form og størrelse som i dag med et areal på 84.433 km² med 486 km i længde og 275 km, hvor den er bredest. Øen har form som en underkop med bjerge og højdedrag ved kysterne og et fladt lavland i midten.

Den irske øs adskillelse fra kontinentet begrænsede dens fauna til de dyr, som fandtes i området før dannelsen af øen. Naturen rummede således dengang bjørne, ulve, hare og råvildt, men ingen slanger. Med sin beliggenhed i lavtryksbæltet fra Azorerne har øen til gengæld et mildt og vådt klima, som har givet Irland en rig flora. Indtil langt op i middelalderen var store dele af det centrale Irland dækket af løvskov, især eg, birk og hassel, afbrudt af områder moser, søer og lave floddale.

Irlands historie

Indgangsportal og udsmykket sten
Indgangen til gravhøjen Newgrange i Co. Meath fra omkr. 3000 f.v.t.
Af /Flickr.com.
Licens: CC BY SA 2.0

Befolkningen af Irland skete fra 6500 f.v.t., da jægere og samlere bosatte sig på De Britiske Øer. I de følgende to årtusinder indvandrede først korndyrkende folk og – omkring år 3000 f.v.t. – grupper, som opførte store gravmonumenter. I bronzealderen spredtes materiel, æstetisk og åndelig kultur gennem handel fra kontinentet til Sydirland.

I 432 ankom kristendommen til Irland gennem den britiske missionær Patrick, og der opstod en såkaldt iro-keltisk kristen tradition med særlige træk og en klosterbaseret kirkestruktur. Irske munke bragte fra 563 kristendommen til Skotland, Nordengland og de endnu ikke-kristnede dele af Gallien.

Fra midten af 800-tallet blev irske klostre plyndret af vikinger, der endte med at slå sig ned og bygge Irlands første byer. Truslen fra vikingerne førte til alliancer mellem øens mange små kongedømmer. Kulminationen skete, da Munsters konge, Brian Boru, gjorde krav på et kongedømme over hele øen først i 1000-tallet.

Fra 1171 kom Irland under anglo-normannisk herredømme, efter at Henrik 2. havde gjort Irland til sit len. Da Henrik 8. i 1542 udråbte sig til Konge af Irland, indledte han en protestantisk reformation, som dog mødte modstand. De engelske monarker oprettede "plantations" ved at fratage katolikkerne jord, som de tilbød kolonister fra England og Skotland. Det førte fra sidst i århundredet til krig og oprør.

I 1690-1691 blev den sidste katolske modstand undertrykt, og katolikkerne blev frataget rettigheder til bl.a. ejendom. Indtil 1800 blev Irland styret som en engelsk koloni ved hjælp af øens protestantiske overklasse. Efter et oprør i 1798 blev øen i 1801 indlemmet i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Skotland.

I det følgende århundreder forsøgte irske parlamentarikere og militante nationalister at genoprette Irlands selvstændighed. Efter Uafhængighedskrigen i 1918-1921 blev Den Irske Fristat oprettet, men landet forblev en del af Det Britiske Imperium indtil 1949, hvor Irland blev udråbt til republik.

Kirke i Glendalough

St. Kevin's Church i klosterbyen Glendalough, som blev grundlagt af munken Kevin 530-540.

Kirke i Glendalough
Licens: CC BY SA 3.0

Kultur og uddannelse

69% af den irske befolkning er katolikker (2022). Resten tilhører protestantiske kirker, har ingen religion eller tilhører ikke-kristne religiøse mindretal. Irlands religiøse traditioner afspejler sig i Irlands nationalflag, som er en trikolore i grøn, hvid og orange, hvor den grønne farve står for den katolske og den orange for den protestantiske kirke, mens den hvide farve symboliserer freden mellem dem.

Den katolske kirkes tidligere indflydelse på irsk lovgivning og levevis har stadig en vis betydning, men er stærkt aftaget de seneste årtier, dels på grund af den generelle sekularisering, dels på grund af misbrugsskandaler på katolske institutioner og kirkens håndtering af sager om præsters pædofili.

Det irske skolesystem går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, da kirker og religiøse ordener grundlagde små skoler for henholdsvis katolske og protestantiske børn. Selv om der i 1831 blev oprettet blandede "nationale" skoler, insisterede de katolske, anglikanske og presbyterianske kirker på at stå for driften af dem ud fra deres eget værdigrundlag, men med offentlig økonomisk støtte. Den situation har ikke ændret sig væsentligt siden dengang. I dag (2021) er skolerne enten katolske (88%) eller protestantiske (5,7%), mens 5,4% ikke er tilknyttet en religiøs institution. Tidligere var også universiteterne konfessionelle, men i dag er de en del af et statsligt finansieret nationalt system, der er åbent for alle uanset bekendelse og religion.

Den irske stat har siden 1990'erne hyldet katolicismen og protestantismen som landets to "traditioner" og fastholdt, at der findes forskellige måder at være irsk på. Dog holdes Irlands gæliske kulturarv i hævd. Irlands to holdsportsgrene – gælisk fodbold og hurling – nyder kolossal popularitet, og undervisning i irsk er obligatorisk i både grundskolen og gymnasiet. Desuden findes der en statsfinansieret tv- og radiokanal på irsk.

Sprog

Gaeltacht
Kort, der viser de såkaldte Gaeltacht-distrikter, hvor beherskelse af irsk er obligatorisk.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Irsk er Den Irske Republiks første officielle sprog, mens engelsk, der er langt det mest anvendte, er Irlands andet officielle sprog.

Det irske sprogs forblev bondebefolkningens dagligsprog indtil Den Store Hungersnød og udvandring decimerede den fra midten af 1800-tallet. I slutningen af århundredet var der kun 1 % af befolkningen, der kun talte irsk. Siden uafhængigheden i 1921 har irske regeringer forsøgt at beskytte, bevare og udbrede irsk gennem skolevæsenet og medierne og ved at oprette særlige områder (Gaeltacht), hvor irsk er det obligatoriske sprog.

Samfundsforhold og økonomi

Kort

Shannon Free Zone blev åbnet i 1959 som verdens første moderne frihandelsområde og led i en ny regional udviklingsstrategi, som skulle tiltrække udenlandske firmaer til det arbejdsløshedsramte vestlige Irland med skattebegunstigelser og en selskabsskat på 12,5%. Zonen dækker et areal på 2,5 km² og ligger op ad Shannon Lufthavn 20 km nord for Limerick i Co. Clare. Selv om skattefordelene siden er fjernet, rummer området i 2024 100 internationale selskaber med 8.000 ansatte.

Af .
Licens: CC BY 2.0

Irlands forfatning er fra 1937. Den beskriver Irland er en demokratisk republik, der styres af et parlament (Oireachtas). Parlamentet har to kamre: det folkevalgte Repræsentanternes Hus (Dáil Éireann) med 158 medlemmer, hvis flertal danner regering, og Senatet (Seanad Éireann), som består af 60 medlemmer og kun kan udsætte love. Lokalforvaltningen udgøres af 29 amtsråd og 85 byråd af forskellig karakter.

Irlands politiske partier har rødder i den politiske splittelse, der opstod efter indgåelsen af den anglo-irske traktat i 1921.

Irland har en liberal velfærdsmodel. Det betyder, at sociale ydelser bliver uddelt efter skønnet behov og afhænger af, om borgerne har betalt til den nationale socialforsikring eller den frivillige sundhedsforsikring. Kun et begrænset antal ydelser er universelle. Dog har borgere uden tilstrækkelige midler ret til gratis lægehjælp og sygehusbehandling. Forvaltningen varetages af otte regionale sundhedsmyndigheder under opsyn af Ministeriet for Sundhed og Børn.

Irland var tidligere et fattigt landbrugssamfund, hvorfra mange mennesker udvandrede i økonomisk dårlige tider. I dag er Irland dog et indvandringsland og et af EU's rigeste lande med en stor, privat servicesektor og en højteknologisk industri, som i vidt omfang ejes af udenlandske, såkaldt multinationale selskaber.

Litteratur og kunst

Portræt af W.B. Yeats
Portrætfoto af digteren og dramatikeren W.B. Yeats, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1923.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Irland var i middelalderen kendt i resten af Europa for sine illuminerede evangeliebøger skrevet med en særlig skrifttype, og for sine skatte af smykker og hellige genstande udført i såkaldt keltisk stilart. Derimod var det først fra slutningen af 1800-tallet, at der opstod en national billedkunst.

Det samme gælder irsk musik, hvor den klassiske musiktradition indtil for 50 år siden stod i skyggen af den traditionelle. I dag har Irland dog flere anerkendte symfoniorkestre og kammerensembler. Irsk traditionel musik ("folkemusik") og dans nyder stadig stor popularitet, også i udlandet. Også landets populærmusik er internationalt anerkendt.

Irlands litteratur på irsk/gælisk går tilbage til 600-700-tallet, mens den engelsksprogede irske litteratur blev dominerende fra den engelske kolonisering af Irland i 1600-tallet. Irland er især kendt for sine noveller og for teatertraditionen, og irsk litteratur har haft stor betydning for verdenslitteraturen helt op til i dag.

Irland og Danmark

Danske vikinger begyndte at plyndre irske klostre fra 795 og skabte senere handelspladser og opførte Irlands første byer – Dublin (Dyflin), Cork, Waterford (Veðrafjǫrðr) og Limerick (Hlymrekr) – som de befæstede og bosatte sig i. Med tiden blev de assimileret med resten af øens befolkning. Vikingernes aftryk på Irlands middelalderhistorie har medført et nært samarbejde mellem de to landes arkæologer.

Omkring 1900 havde Irland og Danmark nogenlunde den samme landbrugsøkonomi. Men i de følgende 50 år gled de fra hinanden, da den danske landbrugsproduktion gennemgik en industriel udvikling, mens det irske fortsatte med at fremstille råvarer til længe efter 2. Verdenskrig. I 1960’erne og 1970’erne blev udviklingen i det danske landbrug derfor forsøgt gjort til en model for Irland.

Irland og Danmark blev begge medlemmer af EF efter folkeafstemninger i 1972. I modsætning til Danmark valgte Irland siden at indføre euroen, men at stå uden for EU's Schengen-samarbejde.

I 2021 havde danske virksomheder 150 datterselskaber med 5.143 ansatte i Irland. I 2022 udgjorde Irland Danmarks 23. største eksportmarked med en eksportindtægt på 21,2 mia. Danmark importerede i 2022 irske varer for 32,2 mia. DKK, først og fremmest medicinske og farmaceutiske produkter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig