Royal Canal, kanal i Irland, der forbinder floden Shannon i det centrale og vestlige Irland med Dublin ved østkysten; 145 km lang. Kanalen blev anlagt 1789-1817 til transport af gods og passagerer, men fik aldrig samme betydning som den sydligere løbende Grand Canal. Royal Canal er ikke længere sejlbar i hele forløbet og anvendes nu udelukkende til fritidssejlads.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.