Lambeth, kommune syd for Themsen i det centrale London; 266.000 indb. (2001), heraf mere end 30% farvede. Arbejdsløsheden og andelen af børnefamilier med kun én voksen er blandt de største i Storbritannien. Sociale og etniske problemer udløste voldsomme optøjer i 1981 og 1985 omkring bydelen Brixton. I kommunen ligger det store musik- og teaterkompleks South Bank Centre samt Lambeth Palace, der er residens for ærkebiskoppen af Canterbury.