• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

London Docklands

Oprindelige forfattere PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

London Docklands, Londons havneområder langs Themsen fra St. Katharine's Dock ved Tower Bridge i vest til Royal Albert Dock og King George 5. Dock i øst. Med industrialiseringens voksende varehandel udvikledes London Docklands fra vest mod øst med bygning af stadig større doksystemer, der med sluser beskyttedes mod Themsens kraftige tidevand. I dokområdernes bagland, East End, opførtes pakhuse, forarbejdningsvirksomheder og store boligkvarterer for arbejdskraften. Med udviklingen af nye søtransportformer, især containertrafikken fra 1960'erne, flyttedes havnevirksomhederne gradvis mod øst, og der opførtes en helt ny containerterminal i Tilbury ved Themsens munding.

De forladte havnearealer og bydele i London Docklands kollapsede både økonomisk og socialt i 1960-70'erne, og der fulgte en voldsom debat omkring nyudviklingen af området. Opgaven blev i 1981 tillagt det halvoffentlige selskab London Docklands Development Corporation (LDDC), og planlægning og styring af området blev fjernet fra kommunalbestyrelsen. Byfornyelsen blev hektisk, bl.a. baseret på etablering af økonomiske frizoner, og fra 1990'erne er området præget af meget store nye kontorområder, fx omkring Canary Wharf, og attraktive boligområder langs Themsen, fx St. Katharine's Dock. Området bindes sammen af en førerløs letbane, Docklands Light Railway (1987), og er blevet et bemærkelsesværdigt eksempel på postmodernistisk byplanlægning og -arkitektur. Se også London.