Skotland (Forhistorie)

© Flemming Kaul

Skotland. Dun Carloway Broch på Isle of Lewis, Ydre Hebrider. I Skotland opførtes kort før Kristi fødsel mængder af sådanne tårne, brochs, som stadig præger det skotske kulturlandskab. Disse tårne var ikke kun fæstninger, men gårde med stald nederst og beboelse på de øvrige etager. Her ved Dun Carloway ses tv. trappen inde i muren samt døråbningen til førstesalen, der havde trægulv; th. indgangen til bygningen. Dun Carloway fungerede som gård endnu i 1800-t.

De ældste fund stammer fra mesolitikum, da indvandring sydfra fandt sted ca. 7000 f.Kr., og skaldynger vidner om udnyttelse af rige marine resurser. Ca. 4000 f.Kr. indførtes landbruget. Mange bopladser kendes fra denne periode, fx i syd Balbridie med et tømmerbygget hus 26 m×13 m og i NV på Eilean Dumhnuill, North Uist en gård med mindre huse af sten og jord. Fra Orkneyøerne kendes stenbyggede huse, bl.a. fra Skara Brae. På Shetlandsøerne har man fundet huse, der var knyttet til marksystemer med stengærder. Skotlands neolitikum er rig på megalitgrave af stor variation i størrelse og form. Den største tæthed findes på Orkneyøerne, fx Maes Howe. I den senere del af neolitikum opførtes imponerende rituelle anlæg i form af stencirkler og henge-monumenter, hvor Callanish på Lewis, Hebriderne og Ring of Brodgar, Orkneyøerne er de kendteste. Fra bronzealderen kendes gårde og små landsbyer af runde huse. Fra ca. 750 f.Kr., nær jernalderens begyndelse, blev bosættelserne i stedse højere grad befæstet, og mange sådanne hill-forts opførtes. Ca. 100 f.Kr. byggedes fæstningstårne af sten til beboelse, såkaldte brochs, som er særegne for Skotland, fx Broch of Mousa på Shetlandsøerne, der har trapper i muren og er bevaret til en højde af 13,3 m.