Faktaboks

Emma Hamilton
Lady Emma Lyon Hamilton Emily Hart født Amy Lyon
Født
26. april 1761
Død
15. januar 1815

Emma Hamilton var den britiske søhelt lord Nelsons elskerinde.

Emma Hamilton var kendt for sin skønhed og optrådte bl.a. som fremstiller af erotiske tableauer i Londons bedre kredse. I 1791 blev hun gift med den britiske gesandt i Napoli, William Hamilton (1730-1803), og øvede her indflydelse på Storbritanniens politik over for kongeriget Begge Sicilier.

I 1798 traf hun lord Nelson, og de fik sammen to børn. Efter Hamiltons død levede hun sammen med Nelson, men efter hans død i 1805 mistede hun sin position og døde fattig i Calais. Deres samliv er skildret i flere bøger og film, fx i Alexander Kordas kostumefilm That Hamilton Woman (1941, Lady Hamilton) med Vivien Leigh og Laurence Olivier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig