Faktaboks

Charles Grey

2. jarl af Grey

Baron Grey

Viscount Howick

Født
13. marts 1764, Falloden, Northumberland
Død
17. juli 1845, Howick, Northumberland, Storbritannien
Charles Grey

Den britisk politiker Charles Grey, som var premierminister 1830-1834. Malet af Thomas Phillips (1770-1845) i ca. 1820.

Af /National Portrait Gallery, London.
Licens: CC BY NC ND 3.0

Charles Grey var en britisk politiker, som var premierminister 1830-1834; søn af Charles Grey.

Grey blev indvalgt i Underhuset i 1786 for Whigpartiet og var en af Charles James Fox' nærmeste tilhængere. Som formand for The Society of the Friends of the People arbejdede Grey for en parlamentsreform.

I 1806 blev han marineminister og samme år udenrigsminister, og efter at være blevet jarl i 1807 var han i mere end 20 år Whigpartiets leder i Overhuset. Grey var i stærk opposition til Torypartiet, og da stemningen i 1830 gjorde reformer aktuelle, dannede han i november en regering, der i 1832 gennemførte parlamentsreformen. Det skete efter et skarpt opgør med Overhuset, som Grey tvang til at bøje sig ved at true med at gå af.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig