Richard Carlile, 1790-1843, engelsk forkæmper for ytrings- og pressefrihed. Carlile tilbragte lange perioder af sit liv i fængsel pga. sin skribent- og udgivervirksomhed. Fra 1817 skrev og redigerede han et utal af pamfletter og tidsskrifter, bl.a. The Gorgon og The Lion, hvis indhold var påvirket af Thomas Paines radikal-demokratiske idéer. Carlile var sin tids betydeligste forkæmper for ytringsfriheden i England.