Arthur Henderson var en britisk politiker og Nobelprismodtager.
Henderson blev i 1903 indvalgt i Underhuset for det unge Labourparti og var frem til sin død en ledende skikkelse i partiet, bl.a. via den vigtige post som partisekretær fra 1912 til 1934. Han var i 1914 ivrig tilhænger af Storbritanniens indtræden i 1. Verdenskrig og havde ministerposter i 1915-1917 i Asquiths og Lloyd Georges koalitionsregeringer. I 1924 blev han indenrigsminister i den første Labourregering.
Som udenrigsminister i 1929-1931 engagerede han sig stærkt i Folkenes Forbund og blev i 1931 valgt til leder af forbundets store nedrustningskonference. Hans arbejde for nedrustning blev i 1934 belønnet med Nobels Fredspris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.