Faktaboks

Austen Chamberlain
Født
1863
Død
1937

Austen Chamberlain.

.

Austen Chamberlain, 1863-1937, britisk politiker; søn af Joseph Chamberlain og halvbror til Neville Chamberlain. Austen Chamberlain blev i 1892 valgt til Underhuset; han var først liberal unionist, men blev senere konservativ. Han var finansminister 1903-05 og 1919-21, minister for Indien 1915-17, medlem af krigskabinettet 1918-19, udenrigsminister 1924-29 og flådeminister 1931; desuden leder af Conservative Party 1921-22.

I 1925 modtog Chamberlain sammen med den amerikanske vicepræsident C.G. Dawes Nobels Fredspris for sin indsats i forbindelse med Locarnopagten. Modsat en stor del af den britiske presse var han herefter ikke villig til at give Tyskland flere indrømmelser, end Frankrig ville acceptere. Som en af de første britiske politikere indså Chamberlain truslen ved Hitlers hastige fremfærd i begyndelsen af 1930'erne; dette nød han stor respekt for.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig