Faktaboks

Albert Victor Alexander
Født
1. maj 1885
Død
11. januar 1965

Albert Victor Alexander var en britisk politiker og minister. Han gjorde karriere i de engelske brugsforeninger og blev valgt ind i Parlamentet for Labour i 1922.

Alexander specialiserede sig i marinepolitik og var marineminister 1929 til 1931 og igen i Winston Churchills regering i 1940-1945, samt i 1945-1946 i den nye Labourregering. Han ydede således en væsentlig indsats for krigsførelsen. Alexander fortsatte i Clement Attlees regering som forsvarsminister fra 1946 til 1950. Alexander hørte til Labours ledende folk, indtil han blev adlet i 1950 som viscount Alexander of Hillsborough. Fra 1955 var han leder af Labours medlemmer i Overhuset.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig