Faktaboks

Nicola Sturgeon
Født
19. juli 1970
Nicola Sturgeon
Nicola Sturgeon på talerstolen den 13. december 2019 i Edinburgh.
Nicola Sturgeon
Byline: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix.

Nicola Sturgeon er en skotsk politiker.

Sturgeon er uddannet jurist fra University of Glasgow og har virket som advokat. Hun blev valgt ind i det skotske parlament 1999 for Scottish National Party (SNP) som repræsentant for Glasgow Southside. I 2004 meldte hun sit kandidatur til valget af partileder, men trak sig til fordel for Alex Salmond som hun allierede sig med. Salmond blev valgt til partileder og i 2007 til førsteminister. Han udpegede Sturgeon til stedfortrædende førsteminister og sundhedsminister, senere minister for infrastruktur, investeringer og byer.

Efter folkeafstemningen i september 2014 om Skotlands tilhørsforhold til Storbritannien, hvor Alex Salmond var gået stærkt ind for et ja til selvstændighed, trak han sig som såvel partileder som førsteminister. Nicola Sturgeon var eneste kandidat som hans efterfølger, og hun blev valgt som partileder den 14. november 2014 og som førsteminister den 19. november samme år.

Den 15. februar 2023 annoncerede Nicola Sturgeon sin afgang som leder af Scottish National Party og som skotsk førsteminister. Hun bliver på posten, indtil en ny leder er valgt.

Læs mere i Den Stor Dansk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig