Aberystwyth, havne- og ferieby ved Cardiganbugten i Vestwales; 13.000 indb. (2011). Byens universitet, grdl. 1871, er Wales' ældste og rummer bl.a. Wales' nationalbibliotek med den største samling af walisiske håndskrifter. Byen er uformelt centrum for det walisiske sprogs forkæmpere. Den var tidligere udskibningshavn for sølv- og blymalm fra miner i Cardiganshire og havde i 1800-t. transatlantisk forbindelse til New York for walisiske emigranter. Ruiner af en normannisk borg fra 1277 ligger i byen.