Borneo

Borneo, Kalimantan, verdens tredjestørste ø; 750.000 km², 18,59 mio. indb. (2009). Borneo ligger i det indonesiske ørige, ækvator går igennem øen, og den er kendt for sin intense tropiske hede, heftige monsunregn og sit ufremkommelige terræn. Borneo er delt mellem tre lande: Malaysia, Brunei og Indonesien. Kalimantan er det indonesiske navn for hele øen.

Store dele af Borneo er lavland; i den nordøstlige del er der bjerge med Kinabalu som det højeste punkt (4101 m). Mere end 80% af arealet er dækket af tropisk regnskov og mangrovesumpe. Her findes et artsrigt dyre- og planteliv, som trues af den stigende udnyttelse af regnskoven. I kystområderne er der store olie- og gasfelter, i indlandet udnyttes træ-, kul- og mineralresurser.

I det indre Borneo er floderne mange steder de eneste transportveje for mennesker og gods. Størstedelen af befolkningen bor ved kysten. Den indvandrede kystbefolkning er især malajer og kinesere, men siden 1980'erne har Indonesien i samarbejde med Verdensbanken gennemført store koloniseringsprogrammer, hvor bønder fra de tætbefolkede øer (bl.a. Java) flyttes til nybyggerområder i Kalimantan, til dels i konflikt med den oprindelige befolkning. Denne går ofte under samlebetegnelsen dayaker og består af ca. 50 etniske minoriteter, bl.a. iban, kenyah, punan og kayan. De bor traditionelt i de karakteristiske langhuse, og flere grupper var tidligere hovedjægere. De såkaldte sø-dayaker var kendt over hele Sydøstasien for deres navigations- og bådebyggerkunst, men også for sørøveri, hvilket fortsat, omend med andre våben og andre aktører, er et problem for den lokale søfart.

Ligesom andre oprindelige folk moderniseres dayakerne nu; pusterør erstattes af geværer, kanoer af motorbåde og langhuse af enfamilieshuse. Sammen med Amazonas i Sydamerika er Borneo kommet til at repræsentere de oprindelige samfund og det truede økosystem. Der foregår en hård kamp mellem statsmagterne og internationale miljøvenner om Borneos fremtid; den lokale befolkning høres sjældent i denne konflikt.