Bangkok, Krung Thep, hovedstaden i Thailand beliggende ved floden Chao Phraya (Menam) 40 km fra Thailandbugten; 9,3 mio. indb. (2010).
Faktaboks
- Etymologi
- Byens fulde navn på thai er: Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahintharayutthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit.
Navnet Bangkok, som byen er kendt under blandt udlændinge, var navn på det område på vestbredden af Chao Phraya, hvor hovedstaden blev anlagt. Krung Thep (Englenes By) er en forkortelse for det officielle og meget lange thai navn, som Rama 1. i 1785 gav byen.
I nyere tid er byen vokset med eksplosiv fart. Overalt skyder nye højhuse op og erstatter den oprindelige lave bebyggelse. Byen er Thailands eneste virkelige storby og har over 25 gange så mange indbyggere som landets næststørste by. Tidligere fungerede et netværk af kanaler (khlong) som hovedfærdselsårer, og byen var kendt som "Østens Venedig". Men flertallet af kanaler er fyldt op og omdannet til veje, hvor byens mange køretøjer skaber et inferno af støj og forurening.
I det historiske centrum findes det tidligere kongelige palads og flere af de berømte og overdådigt udsmykkede templer. Disse udgør nogle af byens vigtigste turistattraktioner. Byen er imidlertid også kendt for sine mange barer og massageklinikker, der placerer Bangkok centralt på sexturismens verdenskort.
Byen er Thailands økonomiske centrum. En betydende del af landets industri er samlet her, og det meste af udenrigshandelen passerer gennem byens havn, Khlong Toey. I dette område findes det største slumområde. Handel og servicefag udgør de største erhvervsgrupper; de mange gadesælgere, der præger bybilledet, vidner om den vigtighed, den informelle sektor indtager i storbyens økonomi. Bangkok er Thailands absolutte økonomiske kraftcenter. Byen står for over halvdelen af Thailands BNP. Oplandet er stort; man regner med, at Bangkok har et dagligt aktivt opland, der strækker sig 200 km mod øst, nord og vest og helt ned til Bangkokbugten.
Herudover er de fleste (stor)familier over hele Thailand afhængige af migrantarbejde for at supplere deres indkomster fra landbruget. Langt hovedparten af migrantarbejderne arbejder i Bangkok i kortere eller længere perioder af året. Man regner med, at op mod 2 mio. mennesker mistede deres job som migrantarbejder og blev sendt tilbage på landet, da den økonomiske krise brød ud i 1997.
Den kraftige økonomiske vækst fra midten af 1980'erne til 1997 medførte en heftig byggeaktivitet i Bangkok, hvor et stort antal højhuse skød op. I forbindelse med den sydøstasiatiske finanskrise i 1997 standsede udviklingen for en periode, men den har taget fart igen i 2000-t.
Hele byen ligger i et tidligere sumpområde; de stadig større mængder grundvand, der dagligt pumpes op til byens befolkning og industri, har medført, at den synker. Da byen i forvejen ligger delvis i havniveau, har dette forværret de oversvømmelser, der hvert år indtræffer i regntiden.
Bangkoks transportsystem lider under stor overbelastning; op mod 2 mio. køretøjer færdes dagligt på byens gader og med en gennemsnitlig hastighed under 10 km/h. Trafiksituationen er blevet forbedret ved bygningen af store motorvejsanlæg i flere etager igennem byen. En væsentlig forbedring af infrastrukturen er anlægget af en højbane til elektriske tog, der kører med høj frekvens i de centrale dele af Bangkok. Højbanen blev åbnet i 1999 og blev i 2004 suppleret med en underjordisk metro.
Havnen Khlong Toey har været ude af stand til at behandle den øgede godstrafik, der er en af følgerne af Thailands eksportrettede produktion. Nye udviklingsplaner tilstræber derfor at inddrage områder uden for hovedstadsregionen til centre for det økonomiske liv, hvis ikke Bangkok skal blive en hæmsko for landets fortsatte udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.