Bangkok. Gade i Bangkok efter regnskyl.

.

Mad morgen, middag og aften. Her et gadekøkken med skønne retter i de store gryder.

.

Højt belæsset med grøntsager, der skal sælges på det store blomster- og grøntmarked.

.

Millionbyen Bangkok.

.

De fleste drenge i Thailand er en tid munke.

.

Ny arkitektur.

.

The Sukhotai Bangkok.

.

Bangkok, Krung Thep, hovedstaden i Thailand beliggende ved floden Chao Phraya (Menam) 40 km fra Thailandbugten; 9,3 mio. indb. (2010).

Faktaboks

Etymologi
Byens fulde navn på thai er: Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahintharayutthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit.

Navnet Bangkok, som byen er kendt under blandt udlændinge, var navn på det område på vestbredden af Chao Phraya, hvor hovedstaden blev anlagt. Krung Thep (Englenes By) er en forkortelse for det officielle og meget lange thai navn, som Rama 1. i 1785 gav byen.

I nyere tid er byen vokset med eksplosiv fart. Overalt skyder nye højhuse op og erstatter den oprindelige lave bebyggelse. Byen er Thailands eneste virkelige storby og har over 25 gange så mange indbyggere som landets næststørste by. Tidligere fungerede et netværk af kanaler (khlong) som hovedfærdselsårer, og byen var kendt som "Østens Venedig". Men flertallet af kanaler er fyldt op og omdannet til veje, hvor byens mange køretøjer skaber et inferno af støj og forurening.

I det historiske centrum findes det tidligere kongelige palads og flere af de berømte og overdådigt udsmykkede templer. Disse udgør nogle af byens vigtigste turistattraktioner. Byen er imidlertid også kendt for sine mange barer og massageklinikker, der placerer Bangkok centralt på sexturismens verdenskort.

Byen er Thailands økonomiske centrum. En betydende del af landets industri er samlet her, og det meste af udenrigshandelen passerer gennem byens havn, Khlong Toey. I dette område findes det største slumområde. Handel og servicefag udgør de største erhvervsgrupper; de mange gadesælgere, der præger bybilledet, vidner om den vigtighed, den informelle sektor indtager i storbyens økonomi. Bangkok er Thailands absolutte økonomiske kraftcenter. Byen står for over halvdelen af Thailands BNP. Oplandet er stort; man regner med, at Bangkok har et dagligt aktivt opland, der strækker sig 200 km mod øst, nord og vest og helt ned til Bangkokbugten.

Herudover er de fleste (stor)familier over hele Thailand afhængige af migrantarbejde for at supplere deres indkomster fra landbruget. Langt hovedparten af migrantarbejderne arbejder i Bangkok i kortere eller længere perioder af året. Man regner med, at op mod 2 mio. mennesker mistede deres job som migrantarbejder og blev sendt tilbage på landet, da den økonomiske krise brød ud i 1997.

Den kraftige økonomiske vækst fra midten af 1980'erne til 1997 medførte en heftig byggeaktivitet i Bangkok, hvor et stort antal højhuse skød op. I forbindelse med den sydøstasiatiske finanskrise i 1997 standsede udviklingen for en periode, men den har taget fart igen i 2000-t.

Hele byen ligger i et tidligere sumpområde; de stadig større mængder grundvand, der dagligt pumpes op til byens befolkning og industri, har medført, at den synker. Da byen i forvejen ligger delvis i havniveau, har dette forværret de oversvømmelser, der hvert år indtræffer i regntiden.

Bangkoks transportsystem lider under stor overbelastning; op mod 2 mio. køretøjer færdes dagligt på byens gader og med en gennemsnitlig hastighed under 10 km/h. Trafiksituationen er blevet forbedret ved bygningen af store motorvejsanlæg i flere etager igennem byen. En væsentlig forbedring af infrastrukturen er anlægget af en højbane til elektriske tog, der kører med høj frekvens i de centrale dele af Bangkok. Højbanen blev åbnet i 1999 og blev i 2004 suppleret med en underjordisk metro.

Havnen Khlong Toey har været ude af stand til at behandle den øgede godstrafik, der er en af følgerne af Thailands eksportrettede produktion. Nye udviklingsplaner tilstræber derfor at inddrage områder uden for hovedstadsregionen til centre for det økonomiske liv, hvis ikke Bangkok skal blive en hæmsko for landets fortsatte udvikling.

Historie

Bangkok har været Thailands hovedstad siden 1782. Efter ødelæggelsen af kongebyen Ayutthaya 1767 boede kongen i Thon Buri, som i dag er en forstad til Bangkok. Kong Rama 1. flyttede sin residens til den østlige bred af Chao Phraya for at forstærke forsvaret mod burmeserne. Bangkok skulle gøres til et nyt økonomisk, politisk og kulturelt magtcenter i Thailand som erstatning for Ayutthaya, hvis templer og arkiver var brændt.

Udenrigshandelen voksede, og Bangkok blev en vigtig havn i regionen; kongen havde monopol på handelen indtil 1855. Den økonomiske vækst kan ses i paladserne og de mange templer, fx Wat Arun, der knejser over floden, og Wat Phra Kaeo med den betydningsfulde Buddhastatue (Emerald Buddha) af grøn jaspis. I Wat Pho-templet med den store liggende Buddha samledes i et utal af inskriptioner om geografi, historie, poesi, buddhisme mv. — en thai encyklopædi.

Byens befolkning voksede efter afskaffelsen af hoveri og slaveri 1870 og ikke mindst ved kinesisk indvandring. Det store kineserkvarter Sam Peng ligger centralt i byen. Den øgede europæiske indflydelse gjorde det nødvendigt at modernisere færdselen, der i stor udstrækning foregik ad kanalerne. I 1884 blev der bygget en jernbane til kysten og i 1899 en elektrisk sporvej, den sidste under dansk ledelse.

Forbindelsen til fortidens kombination af stat, kongedømme og buddhisme ses ikke blot i de over 300 templer, hvoraf flere nyder kongelig beskyttelse, men også i, at kongehuset ejer store dele af jorden i det indre Bangkok, et levn fra det enevældige monarki, da kongen var "jordens herre".

Forbindelsen mellem det traditionelle og det moderne Bangkok symboliseres af Lak Muang-pælen, opsat i 1792 i et tempel nær det gamle palads. Denne forgyldte pæl er et thaisymbol på magt og økonomisk vækst; her bor byens og nationens skytsånd. I 1983 lod kronprinsen en ny og højere pæl opstille for at sikre landets økonomi. Menigmand konsulterer skytsånden, bl.a. ang. lotteri og forretninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig