Faktaboks

Etymologi
Da den spanske opdagelsesrejsende Ruy López de Villalobos besøgte nogle af øerne i 1543 navngav han området Filippinerne efter den spanske konge Filip 2.
Officielt navn
Pilipinas, Republika ng Pilipinas
Dansk navn
Filippinerne
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Manila
Indbyggertal
112 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
298 170 km²
Indbyggere pr. km²
363 (2019)
Officielt/officielle sprog
pilipino (officielt), engelsk (officielt), tagalog, cebnano, i alt ca. 160 sprog
Religion
katolikker 80,6 %, protestanter 8,2 % (inkluderer Philippine Council of Evangelical Churches 2,7 %, National Council of Churches in the Philippines 1,2 %, andre protestanter 4,3 %), andre kristne 3,4 %, muslimer 5,6 %, stammereligioner 0,2 %, andre 1,9 %, ingen 0,1 % (2010)
Nationaldag
Uafhængighedsdagen den 12. juni (1898) er dagen for uafhængighedserklæringen fra Spanien.
Statsoverhoved
præsident Bongbong Marcos (siden den 30. juni 2022). Præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder i Filippinerne.
Møntfod
peso
Symbol
de tre stjerner og solen, abeørnen
Valutakode
PHP
Nationalsang
Lupang Hinirang ('det udvalgte land')
Engelsk navn
Philippines, Republic of the Philippines
Uafhængighed
den 12. juni 1898 (fra Spanien) og den 4. juli 1946 (fra USA)
Befolkningssammensætning
tagalog 24,4 %, bisaya/binisaya 11,4 %, cebuano 9,9 %, ilocano 8,8 %, ilongo 8,4 %, bikol/bicol 6,8 %, waray 4 %, andre lokale etniciteter 26,1 %, andre udenlandske etniciteter 0,1 % (2010)
BNP pr. indb.
19.713 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 66,2, kvinder 74,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,712 (2018)
Indeks for levevilkår, position
106 (2018)
Gini-koefficient
44,4 (2015)
CO₂-udledning pr. indb.
1,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.ph
Flag
.

Filippinerne er en republik og ørige i Sydøstasien. De mange øer afgrænser Det Sydkinesiske Hav fra Stillehavet. Området er en geologisk aktiv zone, og landet har mange aktive vulkaner og oplever jævnligt jordskælv. Filippinerne er et uland med kolonibaggrund under først Spanien og i 1900-tallet USA. Befolkningen er etnisk meget sammensat, og der er betydelige sociale, politiske og religiøse modsætninger.

Nationalflag

Flaget blev første gang taget i brug i 1898 efter oprøret mod den spanske kolonimagt. Siden blev det i 1943 stadfæstet. Læs mere om Filippinernes nationalflag.

Geografi

Filippinerne består af flere end 7.100 øer, heraf 860 beboede. Luzon og Mindanao er langt de største og udgør to tredjedele af det samlede areal. Læs mere om Filippinernes geografi.

Geologi

Filippinerne ligger i et geologisk meget aktivt område, hvor forskellige små lithosfæreplader siden Kridttiden har bevæget sig i et kompliceret mønster i forhold til hinanden og dannet underskydningszoner ... Læs mere om Filippinernes geologi.

Folkeslag

Langt størstedelen af Filippinernes befolkning (ca. 90 procent) udgøres af forskellige malayiske folkeslag, heriblandt folk af blandet filippinsk-spansk og filippinsk-kinesisk herkomst. Læs mere om Filippinernes folkeslag.

Sprog

Der tales omkring 160 sprog i Filippinerne, der alle tilhører den austronesiske sprogfamilie, men kun ca. 50 er velkendte, idet nogle stammer og deres sprog har været ukendte indtil langt op i 1900-tallet. Læs mere om Filippinernes sprog.

Religion

Ca. 80 procent af befolkningen tilhører den romerskkatolske kirke. Fra 1565 førte spanierne en omfattende mission ... Læs mere om Filippinernes religioner.

Forfatning

Filippinerne er en republik med en forfatning fra 1987. Den lovgivende magt ligger hos Senatets 24 medlemmer, der vælges for seks år ved direkte valg, samt i Repræsentanternes Hus ... Læs mere om Filippinernes forfatning.

Økonomi

Filippinernes økonomi har traditionelt været baseret på landbrug, men i midten af 1970'erne iværksatte præsident Ferdinand Marcos en industrialiseringsplan, som i vid udstrækning blev finansieret gennem udenlandsk låntagning. Læs mere om Filippinernes økonomi.

Sociale forhold

Der er ingen sociale ordninger for op mod 50 procent af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, typisk på landet. Læs mere om Filippinernes sociale forhold.

Sundhedsforhold

Sundhedstilstanden og sygdomsspektret præges af den sociale og økonomiske udvikling og af de klimatiske og geologiske forhold. Årligt tilbagevendende orkaner og oversvømmelser samt jordskælv og vulkanudbrud medfører mange dødsfald ... Læs mere om Filippinernes sundhedsforhold.

Militær

De væbnede styrker er (2006) på 106.000. Hæren er på 66.000, flåden 24.000 og flyvevåbnet 16.000. Læs mere om Filippinernes militær.

Uddannelse

Det er et mål at sikre uddannelse til alle i et multisprogligt samfund med stor geografisk spredning. En satsning på voksenuddannelsen har således medført, at analfabetismen kun er på ca. 6 procent (1991). Læs mere om Filippinernes uddannelsessystem.

Massemedier

Vulkaner. Vulkanen Mayon på Filippinerne 23.9.1984 under et udbrud, som varede næsten en måned. Pyroklastiske strømme og glødende askelaviner ruller ned ad vulkanens sydøstlige flanke. Eruptionsskyen af grå pimpstensaske nåede på sit højeste 15 km til vejrs, og vulkansk aske faldt ned i en afstand af op til 50 km vest for vulkanen. I alt producerede Mayon under dette udbrud 10 mio. m3 aske og en tilsvarende mængde lava. Der var ingen omkomne i forbindelse med dette vulkanudbrud, hvilket i høj grad må tilskrives, at mere end 74.000 mennesker omkring vulkanen blev evakueret på anbefaling af vulkanologerne ved det filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi.

.

Filippinerne havde formelt fuld pressefrihed, indtil præsident Marcos indførte undtagelsestilstand i 1972, der medførte hårdhændet styring af medierne. Læs mere om Filippinernes massemedier.

Arkitektur og kunst

Filippinerne har ikke én national kunsttradition, men mange mere eller mindre lokale traditioner, som er blevet til under indflydelse fra bl.a. Kina, Malaysia, Spanien og USA. Læs mere om Filippinernes arkitektur og kunst.

Litteratur

Den først trykte bog, Doctrina Christiana (1593), er en tosproget tekst: tagalog-spansk. På grund af en streng censur blev kun religiøs litteratur samt ordbøger og grammatikker trykt, indtil de første verdslige værker udkom i 1830'erne. Læs mere om Filippinernes litteratur.

Forhistorie

De ældste fund af menneskelig bosættelse stammer fra hulen Tabon på Palawan; her blev der for ca. 30.000 år siden og indtil ca. 7000 f.v.t. anvendt enkle redskaber af kvarts. Læs mere om Filippinernes forhistorie.

Historie

Filippinerne var før kontakten med europæerne befolket af forskellige folkeslag. De levede i små selvforsynende samfund, som bestod af udvidede familiegrupper i et hierarki under en lokal leder. Læs mere om Filippinernes historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig