Som verdens sidste tropiske regnskovsområde, der endnu har store, uberørte områder, har Amazonskoven været genstand for udbredt international diskussion. Det skyldes dels områdets store biodiversitet, dels at regnskoven er et stort CO 2-reservoir, hvis eventuelle forsvinden anses for at være et stort problem i forhold til at forhindre global opvarmning. Diskussionen har til tider provokeret forskellige brasilianske regeringer stærkt, idet de har påberåbt sig brasiliansk suverænitet.
Hovedelementerne i debatten har været landets behov for at udnytte skovens træ, jord og mineralresurser over for miljøkonsekvenserne af en storstilet udnyttelse. Omverdenens bekymring gælder såvel udryddelsen af plante- og dyrearter som regionale og globale klimaændringer og jorderosionsskader ved en omfattende udnyttelse af skovarealerne.
Især den brasilianske regering har iværksat en række udviklingsprojekter i området. Fra begyndelsen af 1970'erne har det omfattet infrastrukturens udbygning af bl.a. veje, lufthavne og el-forsyningen. Endvidere udnyttelse af mineralforekomsterne, fx bauxit og jernmalm, samt dyrkningsprogrammer, kvægbrug og udnyttelse af skovens ædeltræ.
Den årlige afskovning i den del af Amazonskoven, som ligger i Brasilien faldt med næsten 85 % fra 2004 til 2014, men steg herefter igen frem til 2021. Det var især tilfældet under præsident Jair Bolsonaro, der i højere grad lagde vægt på den økonomiske udnyttelse af Amazonas end på de miljømæssige og klimamæssige konsekvenser af afskovningen. Bolsonaro rullede også den statslige beskyttelse af regnskoven tilbage, hvilket førte til en stigning i omfanget af illegale aktiviteter i området, såsom fældning af skov, udvinding af guld fra floderne og ulovlig indtrængen i områder tildelt landets oprindelige befolkning. Det førte lokalt til alvorlige miljømæssige konsekvenser som ophobning af kviksølv i fisk og mennesker. I 2023 annoncerede præsident Lula da Silva at målet er at stoppe afskovningen i den brasilianske del af Amazonskoven i 2030.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.