Pelotas, by i det sydlige Brasilien; 327.800 indb. (2010). Den ligger ved den store strandsø Lagoa dos Patos nær grænsen til Uruguay. Havnen tjener som omladningshavn for gods til havne ved den lavvandede strandsø. Byen har bl.a. kødindustri og rummer to universiteter.