São Paulo

Byen ligger ca. 100 km fra havnebyen Santos ved Brasiliens sydøstkyst. Baseret på indtægterne fra især kaffeeksporten udviklede den sig gennem 1900-tallet fra en slumrende provinsby til Latinamerikas vigtigste industricenter.

Byen voksede eksplosivt fra slutningen af det 19. århundrede, og storbyen dækker i dag et område på ca. 1500 km², mens det samlede byområde er fem gange større. Byer, der i 1970'erne var forstæder fjernt fra São Paulo, er i dag en del af et sammenhængende bybånd. Industriområderne ligger i satellitbyer som Santo André, São Bernardo og São Caetano ("ABC-byerne") foruden Diadema, Osasco og Mogi das Cruzes.

I de senere år har serviceerhvervene overtaget rolle som den vigtigtse økonomiske sektor. São Paulo er i dag det vigtigste handelsmæssige, finansielle og virksomhedsmæssige centrum i både Brasilien og Sydamerika. Se også São Paulo (delstat).

São Paulo ligger i ca. 800 meters højde og har et mildt, behageligt klima. Pga. byens store økonomiske og politiske indflydelse i landet ser andre brasilianere lidt skævt til dem. Selv er de stolte af deres by, som de kalder "tropernes New York".

Byens vækst er stort set foregået uden overordnet planlægning, og byen er karakteriseret ved høje boligpriser, store distancer og kaotiske trafikforhold. Hertil kommer påtrængende smogproblemer i de tørre vintermåneder.

I 1972 åbnede den første linje i byens metrosystem. Det er siden udvidet til 6 linjer med over 100 km. strækning og 91 stationer, og dagligt transporteres mere end 5 millioner passagerer (2023). Metroen er under stadig udbygning og nært knyttet til et system af nærbaner.

Byens centrum med bl.a. den gamle del, o Triângulo, er et tætbebygget, moderne forretningskvarter med skyskrabere indrammet af boulevarder og bankgaden Avenida Paulista, hvor kaffebaronerne tidligere havde deres palæer. Med den store byvækst og byggeaktivitet er de fleste minder fra fortiden som verdens kaffehovedstad dog nu væk.

Flere af Brasiliens vigtigste kulturinstitutioner har hjemme i byen, herunder São Paulo Universitet (USP), forskningscentre og kunstmuseer, bl.a. det berømte Museu de Arte de São Paulo. Organisationen af industriens arbejdsgivere i byen, FIESP, er en af Brasiliens mest indflydelsesrige institutioner.

Byens første bygmestre var jesuiterpræster, der ankom omkring 1554. Hovedparten af kirkerne fra den tidlige kolonitid, Luz-klosteret og kirkerne Carmo og São Francisco, blev dog først til i 1700-tallet.

I løbet af 1800-tallet og omkring 1900 prægedes bygningsstilen af emigranter; hele bydele blev bygget i italiensk og tysk nyklassicistisk stil, og senere stod britiske og franske arkitekter bag opførelsen af bl.a. Teatro Municipal (1911) og Caetano de Campos-skolen (1894).

I dag er Ibirapuera-parken både et udstillingsvindue for byens moderne arkitektur og et kunstcentrum, idet området er hjemsted for den internationale kunstbiennale. Parken rummer flere eksempler på 1950'ernes brasilianske arkitektur, fx et kunstmuseum, tegnet af Oscar Niemeyer 1951; Niemeyer stod også bag Latinamerika-mindesmærket (1987).

São Paulo blev grundlagt i 1554 som portugisisk missionsstation. Væksten var længe beskeden, også selvom byen blev provinshovedstad i 1681. Det afgørende vendepunkt kom med væksten i kaffeproduktionen, der fra 1870'erne medførte udbygning af et omfattende jernbanenet med São Paulo som knudepunkt.

Den rigelige vandkraft nær byen har sammen med masseindvandring fra Europa, især Italien og Portugal, været basis for en hastig industrialisering og en eksplosiv stigning i indbyggertallet, der ved år 1900 var 240.000.

• São Paulo (delstat)
• Brasilien