Haiti - historie

© Polfoto/Rodrigo ABD/AP

Haiti. Hundredvis af tilhængere af den tidligere præsident Jean Bertrand Aristide var på gaden, mens også amerikanske soldater patruljerede i Port-au-Prince. Foto fra 4.3.2004.

Da Columbus i 1492 ankom til Hispaniola, var øen beboet af arawakindianere, som imidlertid var næsten fuldstændig udryddet 50 år senere.

Spanierne bosatte sig primært i den østlige del af øen; fra 1620 overtog franske pirater gradvis den vestlige del, og i 1697 blev den under navnet Saint-Domingue formelt overdraget til Frankrig.

Sukker- og bomuldsplantager, som blev drevet ved hjælp af slaver, gjorde Saint-Domingue til Frankrigs rigeste og mest profitable koloni i Vestindien.

Slaverne udgjorde i slutningen af 1700-t. over 90% af befolkningen, og flertallet var født i Afrika. Under indtryk af Den Franske Revolution udbrød et slaveoprør i 1791. En række sukkerplantager blev brændt af, og plantageejerne dræbt.

Slaverne blev støttet af koloniens frigivne sorte og mulatter, og den hær, Frankrig udsendte, viste sig at sympatisere med oprørerne; på den hvide magtelites anmodning invaderede britiske og spanske tropper nu Saint-Domingue, og for at beholde kolonien allierede de franske autoriteter sig med slaverne og ophævede i 1794 slaveriet.

© AKG

François Dominique Toussaint Louverture er ikke alene Haitis store nationalhelt, men også en af de største afrikansk-amerikanske helteskikkelser. Hans rolle som oprørsleder blev afgørende for slavernes frigivelse i den franske koloni Saint-Domingue, og som generalguvernør styrede han reelt kolonien som en selvstændig stat. Haitis selvstændighed blev dog først erklæret i 1804, efter at Toussaint Louverture var taget til fange og var død i fængslet i Frankrig. Samtidigt fransk kobberstik.

Det lykkedes den sorte hærleder, F.D. Toussaint Louverture, at drive briterne ud i 1798, og i 1801 sikrede han sig også kontrol med øens spanske del, Santo Domingo. Franskmændene havde udnævnt Toussaint Louverture til generalguvernør, men han styrede øen som en uafhængig stat, hvilket Frankrigs nye regent, Napoleon, fandt uacceptabelt; i 1802 invaderede franske styrker øen, og Toussaint Louverture blev taget til fange og deporteret til Frankrig.

Modstanden fortsatte imidlertid under ledelse af Jean-Jacques Dessalines og Henri Christophe, og i 1803 trak franskmændene sig ud af den vestlige del af øen. Den 1.1.1804 erklærede Saint-Domingue sig som den første koloni i Latinamerika uafhængig og antog arawaknavnet Haiti, og Dessalines blev kronet til kejser som Jakob 1.

Slaveoprøret og den efterfølgende uafhængighed, der først blev anerkendt af Frankrig i 1825, havde skræmt kolonimagterne og fik stor symbolsk betydning for slave- og uafhængighedsbevægelserne i den nye verden.

Efter et mulatoprør i 1806, hvorunder Dessalines blev myrdet, blev landet delt i en sydlig del med mulatlederen Alexandre Pétion i spidsen og en nordlig, hvor Henri Christophe havde magten. Efter Christophes død i 1820 blev Haiti genforenet under Pétions efterfølger, Jean-Pierre Boyer (1776-1850).

I 1822 besatte Haiti Santo Domingo, som i 1821 havde erklæret sig uafhængigt, men året efter, at Boyer i 1843 var blevet væltet, rev Santo Domingo sig løs og erklærede sin selvstændighed som Den Dominikanske Republik.

I Haiti fortsatte magtkampen mellem mulatter og sorte, og landet plagedes i en lang periode af statskup og revolutioner.

I 1915 blev Haiti invaderet af USA i et forsøg på at skabe stabilitet og sikre amerikanske interesser. Den upopulære amerikanske besættelse afsluttedes i 1934, men USA bevarede længe indirekte kontrol med landet.

En følgevirkning af USA's invasion blev, at mulatterne sikrede sig stor politisk indflydelse. Reaktionen viste sig som en stærk sort "nationalisme" kulminerende under François Duvalier, Papa Doc, der i 1957 blev valgt til præsident.

Efter et mislykket forsøg i 1958 på at vælte ham regerede Duvalier som diktator, og ved hjælp af terrorkorpset Tontons Macoutes, der stod bag tusindvis af mord, undertrykte han enhver opposition i landet.

Duvalier etablerede et dynasti med sig selv som præsident på livstid, og i 1971 blev han efterfulgt af sønnen Jean-Claude Duvalier, Baby Doc. USA lagde især under præsident Jimmy Carter pres på Haiti for at få forbedret menneskerettighedssituationen; et par moderate politiske partier så dagens lys, men efter Ronald Reagans valg til præsident i USA i 1980 blev undertrykkelsen atter optrappet.

Efter massive folkelige demonstrationer over hele landet blev Jean-Claude Duvalier imidlertid bragt til fald, og 7.2.1986 flygtede han til Frankrig. Under general Henri Namphys (f. 1932) ledelse overtog et nationalråd magten og lovede at genindføre demokratiet, men først efter et valg i 1988, som var præget af grov svindel, og et par statskup førte folkelige protester i 1990 til afholdelse af et frit demokratisk valg.

Valgets vinder, præsten Jean Bertrand Aristide, blev indsat som præsident i februar 1991, men blot syv måneder efter blev han styrtet ved et kup, der var ledet af general Raoul Cédras (f. 1949). Efter kraftigt internationalt pres førte FN-ledede forhandlinger til, at Aristide i oktober 1994 efter landsættelsen af 20.000 amerikanske soldater kunne vende tilbage fra sit eksil og genoptage sit mandat.

Ved præsidentvalget i november 1995 vandt René Préval med støtte fra Jean Bertrand Aristide, som ifølge forfatningen ikke umiddelbart kunne genvælges. Préval, der ligesom Aristide levede i eksil under militærdiktaturet 1991-94, blev indsat i februar 1996.

I 1996 dannede Aristide et nyt parti, Fanmi Lavalas (Lavalasfamilien), der hurtigt slog rødder blandt de fattige, men partiets unge aktivister skræmte i stigende grad politiske modstandere med vold og trusler, der mindede om de hærgende bander fra Duvalier-diktaturets tid.

Efter svindel ved lokalvalget i 2000 standsede USA og andre donorlande deres bistand til landet. Samme år vandt Jean Bertrand Aristide præsidentvalget og tiltrådte i 2001. Som ofte før rejste der sig kritik af valget. I det første år var Aristide udsat for to kupforsøg. Som hævn satte hans ungdomsbander ild til bygninger, der tilhørte ledende oppositionsfolk.

Det skrøbelige demokrati i Latinamerikas fattigste land kunne ikke forhindre et opsving i narkohandelen, så 10-15% af kokainen til USA gik efterhånden gennem Haiti. Uroen i landet voksede i begyndelsen af 2004 til opstand og tvang Aristide i eksil. Samme år blev fredsbevarende styrker fra FN udstationeret i landet.

Ved valget i 2006 vandt René Préval sin anden periode som præsident, og samme år blev overgangsregeringen siden 2004 afløst af en demokratisk valgt regering.

Haiti blev i januar 2010 ramt at et kraftigt jordskælv, der blev målt til 7,0 på Richterskalaen, kostede over 220.000 mennesker livet, sårede langt flere og gjorde 1,5 mio. hjemløse.

Læs mere om Haiti.