San Salvador, tidl. Watling Island, den nordøstligste af øerne i Bahamas; 163 km2, 930 indb. (2010). Øen rummer flere store søer og er en af de mest uberørte øer i området. Columbus' første landing i Amerika anses for at have fundet sted her i 1492. Begivenheden markeres af flere monumenter, og der afholdes en årlig Columbusfest, hvor folketallet mangedobles.