Faktaboks

Etymologi
Landets navn kommer af hovedstadens navn Santo Domingo.
Officielt navn
La Dominicana, República Dominicana
Dansk navn
Dominikanske Republik
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Santo Domingo
Indbyggertal
10,5 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
48 310 km²
Indbyggere pr. km²
220 (2022)
Officielt/officielle sprog
spansk (officielt)
Religion
romerskkatolske 47,8 %, ingen religion 28 %, protestanter 21,3 %, andre 2,2 %, ved ikke/intet svar 0,7 % (2017)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 27. februar (1844)
Statsoverhoved
Luis Rodolfo Abinader Corona (siden den 16. august 2020); præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder.
Møntfod
peso oro
Symbol
palmedroslen
Valutakode
DOP
Nationalsang
Himno Nacional (betyder 'nationalhymne')
Engelsk navn
The Dominican, Dominican Republic
Uafhængighed
den 27. februar 1844 (fra Haiti)
Befolkningssammensætning
af blandet herkomst 70,4 % (mestizer 58 %, mulatter 12,4 %), sorte 15,8 %, hvide 13,5 %, andre 0,3 % (2014)
BNP pr. indb.
46.510 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 70,86 år, kvinder 74,33 år (2022)
Indeks for levevilkår, HDI
0,745 (2018)
Indeks for levevilkår, position
89 (2018)
Gini-koefficient
43,7 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
2,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.do
Flag
.
.

Den Dominikanske Republik er en republik i Det Caribiske Hav. Den dækker de østlige to tredjedele af øen Hispaniola i De Store Antiller. I 1900-tallet har landet været underlagt USA's udenrigspolitik i det mellemamerikanske område. Store og voksende turistindtægter bidrager nu til udviklingen, men har ikke for alvor afhjulpet den udbredte fattigdom og de store sociale uligheder.

Nationalflag

Flaget stammer fra 1844 og er skabt af J.P. Duarte (1813-1876), der ledede landets løsrivelse fra Haiti. Læs mere om Den Dominikanske Republiks nationalflag.

Geografi

Hispaniola ligger strategisk ved indsejlingen fra Atlanterhavet til Det Caribiske Hav, og herfra udgik Columbus' og hans efterfølgeres første udforskning og erobring af Den Nye Verden. Læs mere om Den Dominikanske Republiks geografi.

Sprog

Sproget er spansk. En lille minoritet taler også fransk kreolsk.

Forfatning

Ifølge forfatningen fra 1966 med ændringer fra 1994 ligger den udøvende magt hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for en fireårsperiode. Læs mere om Den Dominikanske Republiks forfatning.

Uddannelse

I Den Dominikanske Republik er uddannelsesvæsenet præget af ønsket om at benytte uddannelse som et aktivt redskab i omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Læs mere om uddannelse i Den Dominikanske Republik.

Historie

Hispaniola har været beboet siden 5000 f.v.t., først af ciboneyindianere, senere af taino og arawak og fra ca. år 1000 af cariber. Columbus kom til øen i 1492 og grundlagde fortet Navidad, der dog senere blev tilintetgjort af arawaker. Læs mere om Den Dominikanske Republiks historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig