Mexicanske Golf

Mexicanske Golf, Mexicanske Havbugt, bihav til Atlanterhavet, der adskilles fra Yucatánhavet og Atlanterhavet af Yucatánhalvøen, Cuba og Florida; 1,5 millioner km². Største dybde er Sigsbee Deep (5203 m). Mange floder udmunder i Golfen og aflejrer årlig enorme mængder af materiale ud for kysterne; alene Mississippi bidrager med over 800 millioner ton om året. Kystzonen er præget af lange sandøer og laguner, sandstrande og mangrove samt mange bugter og floddeltaer. Især ud for Texas, Louisiana og i Mexicos Campechebugt findes store offshore olie- og naturgasfelter. Udnyttelsen indledtes i 1940'erne, og felterne yder nu en stor del af USA's og Mexicos olie- og gasproduktion.

Den Mexicanske Golf er rig på fisk, og på flere kyststrækninger er fiskeri et hovederhverv. 20 % af USA's fiskefangst kommer fra Golfen. Fangster af rejer, skaldyr, østers og fladfisk er de vigtigste. Skallerne fra store østersbanker i Texas bruges i den kemiske industri.

Mange kystområder er vigtige rekreative områder med populære turiststeder, bl.a. på Floridahalvøen og Yucatán. Forurening udgør et voksende problem. Siden 1950 har især den amerikanske Golfkyst modtaget mange tilvandrere, og der er anlagt megen industri; store mængder spildevand fra byer og virksomheder udledes direkte til Golfen. Hertil kommer olie- og gasvirksomheden og landbrugets gødskning, som har forurenet strande og lokalt har ødelagt det marine miljø. Ca. 50 % af mangroverne og mange koralrev er ødelagt af forurening.

Den 20.4.2010 eksploderede den BP-ejede boreplatform Deepwater Horizon ca. 64 km syd for Louisianas kyst. Platformen sank senere. Kolossale mængder af olie strømmede fra boringen ud i havet og forårsagede den hidtil største forurening i Den Mexicanske Golf. Det tog næsten tre måneder at få standset udstrømningen.