Exumas, lang økæde i Bahamaøerne med to lidt større (Great og Little Exuma) og over 350 mindre øer og skær, omgivet af rige og naturfredede koralrev; i alt 290 km2, 7314 indb. (2010). Mange øer er vanskeligt tilgængelige, og flere har fungeret som base for narkotikatransporter til USA. Befolkningen er efterkommere af de slaver, som plantageejerne efterlod, da plantageøkonomien brød sammen i 1700-t. På den tid fik slaver ofte navn efter deres ejer, og mange af indbyggerne hedder fortsat Rolle til efternavn efter den største plantageejer, og de vigtigste byer er Rolletown og Rolleville.

Se også Bahamas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig