Frederiksted, by på Saint Croix, US Virgin Islands, tidl. Dansk Vestindien; 730 indb. (2000). Byen rummer fortsat velbevaret arkitektur og minder fra danskertiden. Havnen kan modtage store krydstogtskibe, og byens økonomi baserer sig på turisme. I Frederiksted proklameredes 1848 frigivelsen af slaverne i Dansk Vestindien.