Haiti er tætbefolket, og indbyggertallet vokser med over 2 % om året på trods af en betydelig udvandring; mange haitianere er illegale indvandrere i USA og Den Dominikanske Republik.
Langt størstedelen af befolkningen er af ren afrikansk herkomst, mens 5 % er af blandet afrikansk og europæisk herkomst; hvide udgør et meget lille mindretal. Den oprindelige indianske befolkning på Hispaniola gik til grunde i 1600-t. efter spaniernes ankomst.
I 1900-t. kom minoriteten af blandet afrikansk og europæisk herkomst til at udgøre den politisk og økonomisk dominerende elite, og der er iøjnefaldende sociale forskelle mellem den sorte befolkning og den blandede og hvide befolkning.
Ulandshjælp, bl.a. fra USA, er en vigtig post i den haitianske økonomi; landet regnes blandt verdens 25 mindst udviklede. Den vedvarende politiske uro siden slaveriets dage er kun en del af forklaringen; en anden er en langvarig og meget omfattende nedslidning af naturgrundlaget.
Det tidligere skovdækkede land er nu stort set skovløst, og erosion i det bjergrige terræn med stor nedbør er et voldsomt problem. Skovfældningen er dels sket for at inddrage agerland til den voksende befolkning, dels for at skaffe brænde i et land uden væsentlige energiråstoffer.
Landbrug dækker halvdelen af arealet, og over 70 % af befolkningen bor på landet. De vigtigste afgrøder er majs, ris, bananer og søde kartofler; til eksport dyrkes kaffe, sukkerrør, sisal og kakao.
Industrisektoren er præget af udenlandsk (amerikansk) skattebegunstiget letindustri, der bl.a. fremstiller elektronik, beklædning, baseballbolde og andre produkter, der kan udnytte billig, ufaglært arbejdskraft. En stor del eksporteres, men importen af især brændsler, fødevarer og forbrugsgoder overstiger langt eksporten, og Haiti har meget store gældsproblemer.
Hjemsendelser fra de 11/2 mio. haitianere, som arbejder i udlandet, udgør et vigtigt bidrag til betalingsbalancen, og efter et tilbageslag i forbindelse med de politisk urolige forhold siden 1980'erne er turismen i svag stigning.
Alle former for infrastruktur er kun svagt udviklet. Landet har ingen jernbaner og kun 600 km veje i rimelig stand. UNESCO har i 1982 sat kejserpaladset Sans Souci, der ligger i den nordlige del af landet, på listen over verdens kulturarv. Anlægget blev opført kort efter landets uafhængighed som bolig og fæstning for Henri Christophe, der i 1811 udråbte sig selv til kejser Henri 1. af Haiti.
Læs mere om Haiti.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.